Er du enig med den folkekære skuespiller?
Lige nu læser andre
Hun har stået på teaterscener, medvirket i utallige film og tv-serier, og nu folder Bodil Jørgensen endnu en gang sit talent ud på skrift.
Den 64-årige skuespiller er aktuel med bogen “Bette Bodil – Ortopæd-sko og ostefletninger,” hvor hun sammen med forfatter Kim Ace genfortæller barndomsanekdoter fra 1970’ernes Sønderjylland – tilsat et stænk af frihed, fantasi og frikaduft.
Men det er ikke kun nostalgi, der fylder for den folkekære skuespiller. I et interview med magasinet Liebhaverboligen Sommerhus langer hun ud efter tidens tendens til krænkelsesparathed og sociale identitetsmarkører.
“Den der krænkelsesparathed, der findes i verden, hvor vi har så meget brug for at definere skarpt, hvem vi er, og hvilken gruppe vi tilhører. Det må vi simpelthen stoppe med. Der er meget større og vigtigere kampe, som skal kæmpes, end de der småtterier. Vi må kunne grine af os selv, ellers udånder vi simpelthen,” lyder det fra Jørgensen.
Det er langt fra første gang, hun adresserer emnet. I et tidligere interview med Berlingske sammenlignede hun krænkelsesparathed med nationalisme – begge fænomener, som hun mener tærer på samfundets sammenhængskraft.
Læs også
“Og det er skide dumt, fordi det går ud over samfundssindet – og ja, medmenneskeligheden og fællesskabet, kan man vel sige,” sagde hun.
Jørgensen ser sin opvækst som en kontrast til den virkelighed, mange oplever i dag. Hjemme i barndommens hus var debatter og uenighed hverdag, men det betød ikke, at man gik fra bordet som uvenner. I hendes øjne bør man kunne tåle at møde andres virkeligheder uden at fare i flint – og hvis man ikke kan det, kan man jo bare trykke ‘unfollow’, som hun selv formulerer det.