DR-stjerne levede med stor hemmelighed i mange år: Nu taler han ud

17/08/2023 09:35

Sarah S

Kendte
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det var noget han havde frygtet for længe.

Mest læste i dag

Det kan være ubehageligt at have hemmeligheder, især hvis det er en hemmelighed, som du er nervøs for folks reaktion på.

Det ved Frederik Haun, der har været med i Den store bagedyst, alt om. Derfor kommer han nu med et vigtigt budskab, og et tilbud om, at være der, hvis nogen rækker ud til ham.

I mange år var han nervøs for, at fortælle sine forældre, at han er homoseksuel. Det fyldte meget hos ham, men som 24-årig tog han modet til sig og fik fortalt sine forældre om det.

Det gik rigtig godt og Frederik Hauns forældre reagerede med kærlighed og accept. 

“Det har jeg nok altid vidst” var min mors første ord. “Du var aldrig helt som de andre," sådan skriver Frederik Haun i et opslag på sin Instagram-profil, hvor han også har delt en video af ham og ægtemanden Morten Kjeldgaard. 

"Jeg var 24 år, da jeg sprang ud, lige der i bilen i mine forældres carport. Jeg havde levet med hemmeligheden i mange år. For inderst inde vidste jeg godt selv, at jeg ikke var helt som de andre….," fortæller Frederik Haun og fortsætter:

"Efter, hvad der føles som flere times snak i bilen, tog jeg modet til mig og gik med min mor i hånden ind til min far i stuen.
“Det var ikke så godt…” var min fars først ord, men bestemt ikke ment bogstavelig talt. Han var nervøs for den modstand, som jeg potentielt kunne komme til at møde på min vej, nu hvor jeg skilte mig ud fra normen."

Han fortæller også, at scenariet han havde frygtet, slet ikke blev sådan.

"Der stod jeg, helt grådkvalt som 24-årig, midt i stuen med mine forældre, omfavnet og accepteret, som den jeg var og er ❤️‍🩹 Et scenarie jeg i mange år havde frygtet for, fordi jeg følte mig så forkert," fortæller han.

I dag er Frederik Haun gift med Morten Kjeldgaard som er kendt fra Vild med dans. Foto: Emil Agerskov/Ritzau Scanpix

"I dag 8 år senere er jeg nygift med min fantastiske mand. Vi havde et bryllup jeg aldrig havde turde drømme om, omgivet af en masse kærlighed fra familie og venner, som vi elsker og holder af," skriver Frederik Haun, som også kommer med et særligt budskab til andre i samme situation:

"Til dig der sidder derude og måske læser med, husk du er ikke alene. Selvom det sagtens kan føles sådan, så vil der altid være gode mennesker omkring dig, klar til at gribe dig, når du en dag får brug for det. Jeg sidder gerne klar ved indbakken, hvis du har brug for et godt råd i alt fortrolighed," lyder det.

"Vores seksualitet definerer os ikke, kærlighed er kærlighed. Happy pride. (Tak @kaspararianto for at have givet mig modet og lysten til at dele min historie)," skriver Frederik Haun afslutningsvist.

Du kan se hele opslaget herunder: