Måske er “den evige kærlighed” ikke just hvad der er i kikkerten.
Lige nu læser andre
Han var en af de mest farverige deltagere i DR’s seerhit “Hotel Romantik”, hvor modne danskere søgte kærligheden under de schweiziske alper. Men Jesper “JR” Rosengren har nu lagt romantikken på hylden – eller i hvert fald pakket den i en meget specifik æske.
I et nyt interview med Se og Hør sætter han kontant ord på, hvad han egentlig går og drømmer om. Og det er ikke søndagsture i hånden eller småkagebagning to og to.
Ikke fan af “det der faste lort”
Efter sin medvirken i DR-programmet har JR fået masser af opmærksomhed – både på gaden og online. Han arbejder til daglig som bartender på Café Erik i København og nyder tydeligvis livet som nyudklækket TV-personlighed.
Men ifølge ham selv skal man ikke regne med at se ham i et klassisk parforhold.
“Jeg har ingen kæreste. Men jeg kan godt lide rollen som husven og ikke det der faste lort. Ikke det der med at holde hånd og gå ned ad gaden, nej bare kom når mørket sænker sig,” lyder det fra den 60-årige bartender.
Læs også
Han kalder det en husven – men indrømmer, at andre muligvis ville bruge et mere moderne udtryk.
“Det er vel det, man også kalder en bolleven, men jeg kalder det en husven,” siger han.
Under optagelserne til “Hotel Romantik” havde Jesper “JR” en kort flirt med med-deltageren Femia, men der opstod ikke nogen varig relation. Og det gør ham tilsyneladende heller ikke det fjerneste.
Han nyder i stedet at blive genkendt, mødt med smil og få nye følgere på de sociale medier. Det er måske ikke kærlighed – men opmærksomhed? Det får han i hvert fald rigeligt af.