Atomvåben har i årtier været verdens mest frygtede trussel – og med god grund. Få våben besidder en så altødelæggende kraft, at de kan true selve civilisationens eksistens.
Med krigen i Ukraine som bagtæppe er frygten for, at Rusland kunne finde på at bruge dem, blevet mere nærværende end i mange år.
På russisk stats-tv lød der for nylig bemærkninger fra præsident Vladimir Putin, som endnu engang trak de dystre perspektiver frem i lyset. Under et længere hyldestindslag med titlen "Rusland, Kreml, Putin, 25 år" kom præsidenten ind på landets atomarsenal.
"Der har ikke været nogen grund til at bruge de våben ... og jeg håber ikke, at de vil blive nødvendige," udtalte Putin ifølge The Guardian.
Atomdoktrinen er blevet strammet
Siden november 2024 har Rusland haft en ny udgave af sin atomvåbendoktrin på plads. Ændringerne giver Putin bredere beføjelser til at tage atomvåben i brug – ikke kun som svar på et atomangreb, men også ved et konventionelt militært angreb på Rusland.
USA tog allerede i efteråret 2022 situationen så alvorligt, at Washington advarede Moskva direkte om konsekvenserne ved eventuel brug af atomvåben. Også Kinas præsident Xi Jinping rykkede dengang ud med en advarsel til sin russiske kollega.
Atomvåben tættere på Natos grænser
Frygten for atomoptrapning lever også i Natos østlige medlemslande. Polens præsident Andrzej Duda foreslog i marts, at USA burde udstationere atomvåben på polsk jord som værn mod Rusland. Hvordan amerikanerne tog imod idéen, er stadig uklart.
USA har allerede atomvåben placeret i flere europæiske Nato-lande, herunder Tyskland, Belgien, Italien, Holland og Tyrkiet. Frankrig og Storbritannien er de eneste europæiske nationer med egne atomvåben uden for amerikansk kontrol.
Samtidig har Rusland placeret egne atomvåben i Belarus – en nær allieret – hvilket rykker de taktiske atomtrusler endnu tættere på Europas grænser.
