Forside Kendte Jim Lyngvild bestormet med vrede kommentarer: En meget upopulær holdning

Jim Lyngvild bestormet med vrede kommentarer: En meget upopulær holdning

Jim Lyngvild
Anthon Unger/Ritzau Scanpix

Designerens begejstring er langt fra gensidig.

Lige nu læser andre

Designeren Jim Lyngvild har aldrig været kendt for at tie stille, når noget optager ham. Nu har han kastet sig over et af landets mest polariserende emner – og det gør han med både hjertet og tastaturet.

På sin Facebook-profil har han delt et opslag med billeder af vilde ulve i den danske natur. Men det var ikke bare en konstatering. Det var en hyldest.

– Jeg elsker hvert et sekund af de billeder, der er i nyhederne lige nu. Jeg ved det sikkert er kontroversielt, men jeg 100% elsker, at ulven er så talrigt tilbage i DK!, skriver Lyngvild entusiastisk.

Naturromantik eller blodrus?

Hans udmelding falder dog ikke i god jord hos alle. For mens ulve for nogen er et bevis på, at naturen genoprettes, oplever andre dem som en reel trussel – især i dele af Vestjylland, hvor dyrene er vendt stærkt tilbage.

Læs også

I kommentarfeltet under Lyngvilds opslag deler flere deres frustrationer over konsekvenserne ved ulvens tilstedeværelse.

– Jeg er knap så begejstret. Bor i Vestjylland og det kostede mig næsten min bedste hest, lyder det fra en bruger.

En anden tager ordvalget skridtet videre og peger på, at ulve ikke nødvendigvis jager af sult:

– Det er da vist kun fordi, du ikke har dyr, der er skambidt, flænset og enten døde eller stadig i live. Ulve dræber ikke kun for mad, men lige så meget for blodrusen.

Mens nogle mener, at ulven hører til i dansk natur og bør beskyttes, føler andre sig utrygge og svigtede, når deres dyr angribes.

Læs også

Jim Lyngvild selv har endnu ikke svaret på kritikken, men som altid – når han udtaler sig – er én ting sikkert: Han går ikke stille med dørene.

Ads by MGDK