Forside Kendte Mads Steffensen kom alvorligt problem til livs: Nu vil han...

Mads Steffensen kom alvorligt problem til livs: Nu vil han hjælpe andre

Mads Steffensen kom alvorligt problem til livs: Nu vil han hjælpe andre
Foto: Henning Hjorth/Ritzau Scanpix

Den folkekære stemme i højtaleren vil nu hjælpe andre danskere.

Lige nu læser andre

At tælle får, drikke kamillete og vende og dreje sig i sengen nat efter nat – mange danskere kender frustrationen ved ikke at kunne falde i søvn.

Tv- og podcastvært Mads Steffensen har i årevis kæmpet med søvnproblemer, men nu har han fundet en metode, der virker for ham – og den deler han nu med andre.

En hjerne, der aldrig slukker

“Når jeg har børstet tænder og lægger hovedet på puden, så er det som om, at pling så går min hjerne i gang. Jeg har prøvet alle mulige ting,” fortæller Mads Steffensen i Aftenshowet.

Læs også

Efter at have prøvet utallige metoder fandt han frem til en løsning, der hjalp ham med at falde i søvn: At lytte til historier, der aldrig rigtig kommer i gang. Langsomme, monotone fortællinger, der holder hjernen beskæftiget – men uden at vække spænding eller nysgerrighed.

Det har inspireret ham til at lave en ny podcast, der skal hjælpe andre søvnløse sjæle.

I “Mads & Godnat” vil han fortælle historier i et roligt tempo, hvor spændingen aldrig topper, men hvor lytteren forhåbentlig kan glide langsomt ind i drømmeland.

Podcasten bliver tilgængelig på Podimo fra 19. februar – og måske bliver det netop den, der sender dig trygt i søvn i aften.

Læs også

Fandt du artiklen spændende? Del den her Del artiklen: