Mette Frederiksen med stor udmelding: Danmark vil bruge flere milliarder

Nicolai H

1 dag siden

|

02/06/2025
Kendte
Foto: News Oresund/Wikimedia Commons/Shutterstock
Foto: News Oresund/Wikimedia Commons/Shutterstock
Statsministeren er villig til at skrue op for budgettet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Målet for forsvarsudgifterne i NATO-samarbejdet kan være på vej til at få en kraftig overhaling – og Danmark melder sig klar til at gå forrest.

Det skriver flere medier, heriblandt Ekstra Bladet.

Topledere fra de nordiske og østlige NATO-lande er i disse dage samlet i Letlands hovedstad, Vilnius, som optakt til det kommende NATO-topmøde i Haag sidst i juni. Og her slår statsminister Mette Frederiksen (S) fast, at Danmark støtter op om en væsentlig forøgelse af forsvarsbudgettet.

Ifølge statsministeren bør medlemslandene gå efter at bruge 3,5 procent af BNP direkte på militært forsvar og yderligere 1,5 procent på andre former for sikkerhed.

"Jeg håber, at vi på Nato-topmødet i Haag bliver enige om 3,5 procents forbrug på militær og 1,5 procent på forsvar i mere bredt perspektiv", siger Mette Frederiksen ved ankomsten til mødet i Vilnius.

Støtten til en ny og mere ambitiøs målsætning deles af NATO’s generalsekretær, Mark Rutte. Han holder dog kortene lidt tættere til kroppen, hvad konkrete procenter angår, men gør det klart, at den nuværende fælles ambition halter efter de reelle behov.

"Jeg vil ikke nævne konkrete tal nu. Men jeg kan forsikre om, at den nuværende målsætning på to procent ikke er i nærheden af at være nok", lyder det fra generalsekretæren.

Meldingerne fra Vilnius bliver set som en optakt til potentielt skelsættende beslutninger, når NATO-landene samles i Haag om få uger. Målet er at ruste alliancen til en mere uforudsigelig verdensorden – både militært og sikkerhedspolitisk.

Ads by MGDK