Forside Kendte Prins Joachim åbner op om stor beslutning: De vil takke...

Prins Joachim åbner op om stor beslutning: De vil takke mig – en dag

Prins Joachim
BillederFlick/Wikimedia Commons

Prinsens beslutning vil have gode konsekvenser, mener han selv.

Lige nu læser andre

Mens det danske kongehus er blevet lidt mindre tæt befolket herhjemme de seneste år, har en del af familien haft fast base i udlandet. Siden 2019 har prins Joachim og prinsesse Marie boet uden for landets grænser – først i Frankrig og siden i den amerikanske hovedstad, hvor prinsen i dag arbejder som forsvarsindustriattaché på ambassaden i Washington D.C.

Nu sætter prins Joachim ord på, hvordan det påvirker de to yngste i flokken, nemlig 16-årige grev Henrik og 13-årige komtesse Athena.

Ifølge ham selv bliver de konfronteret med både udfordringer og muligheder, som adskiller sig fra det, de ville opleve i Danmark. Han kalder USA “mulighedernes land” og forklarer, at skolegangen derovre skubber til børnenes nysgerrighed og udvikling på en konstruktiv måde.

“Jeg tror, at hvis jeg skal se på den meget lange bane, at fire år i Paris og 3-4 år herovre, det tror jeg vil være godt givet ud, og det tror jeg også, at de vil sige tak for – en dag,” lyder det fra prinsen i et interview med DR.

Læs også

Hjemlængsel med forbehold

Selvom den kongelige familie tilsyneladende er faldet godt til i det amerikanske, er det ikke ensbetydende med, at de planlægger at blive. Tidligere i juni fortalte prinsen til TV 2, at der stadig er varme følelser for Danmark – og måske også planer om at vende hjem.

“Vi har et ønske om at komme hjem. Men vi udelukker heller ikke, hvis vi ikke kan lade være med at blive i udlandet. Nu må vi se. Foreløbig på vores radar, når posten her stopper, så vender vi hjem,” sagde han i det interview.

Familien har altså ikke sat endeligt punktum for det danske kapitel, men meget tyder på, at børnene i mellemtiden får et unikt og internationalt afsæt – på både fransk og amerikansk grund.

Læs også

Fandt du artiklen spændende? Del den her Del artiklen: