Nicolai Haugsted
Kvinden der anklagede den tidligere tv-vært, bryder nu tavsheden.
Højesterets dom i Jes Dorph-Petersens erstatningssag har sendt chokbølger gennem den danske MeToo-debat og rejser spørgsmål om retssikkerheden.
Tirsdag fik den tidligere TV 2-vært tilkendt knap to millioner kroner i erstatning. Højesteret konkluderede, at advokaten Yvonne Frederiksen ikke havde tilstrækkeligt grundlag for at konkludere, at Dorph-Petersen havde begået seksuel chikane i to tilfælde i 2001 og 2003 – en konklusion, der kostede ham jobbet.
Nu sætter den tidligere TV 2-praktikant Therese Philipsen, som var en af de kvinder, der anklagede Jes Dorph-Petersen for overgreb, ord på dommen. Hendes reaktion er præget af lettelse over de kulturelle ændringer, men også frygt for fremtiden.
Målet var at ændre kulturen
Therese Philipsen stod frem i dokumentaren MeToo: Sexisme bag skærmen, hvor hun fortalte sin historie. I et opslag på Facebook reagerer hun nu på Højesterets afgørelse. Hun understreger, at hendes primære mål aldrig var at få Jes Dorph-Petersen fyret, men derimod at kaste lys over en usund arbejdspladskultur.
”Det handlede aldrig om, at nogen skulle blive fyret. Det handlede om at sætte fokus på en seksualiseret kultur, som var usund for mange, især mig selv,” skriver hun.
Hun fortsætter med at sige, at hun ser en sejr i de kulturelle ændringer, der er sket siden dengang. Drømmen var at få tingene ændret, og det er lykkedes. Der er mange ting, der er helt anderledes på TV 2 og på mange andre arbejdspladser nu. Det er hun umådelig glad og taknemmelig for.
Frygt for ofrenes tavshed
På trods af glæden over de positive ændringer er Therese Philipsen bekymret for dommens langsigtede konsekvenser. Hun frygter, at afgørelsen, der gav Dorph-Petersen erstatning, kan afskrække andre ofre for krænkelser fra at stå frem i fremtiden.
Den tidligere praktikant lægger ikke skjul på, hvor hårdt forløbet har været for hende selv:
”Har det været helvede – ja, det har det. Og jeg håber ikke, at med dommen i går, at så vil færre turde stå frem fremover, for det kan faktisk være muligt at gøre en forskel,” afslutter hun sit opslag.
Sagen har dermed fået en dobbelt bund: En juridisk sejr for den fyrede vært, og samtidig en påmindelse om de menneskelige omkostninger og det mod, det kræver at stå frem i offentligheden.
