'Vild med dans'-stjerne går svær tid i møde: Er lidt et ømt punkt

Skrevet af Nicolai Busekist

22 uger siden

|

14/12/2023
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Den kendte 'Vild med dans'-stjerne går en svær tid i møde, da hun for første gang skal holde jul uden sine børn.

Dagens topnyheder

Julen er ikke blot en tid, der handler om gaver. Det er en tid, hvor man samles med familien. Men desværre er det ikke alle, der har den mulighed.

En af dem, der kommer til at holde jul uden hele familien i år, er 'Vild med dans'-danser Karina Frimodt.

Sidste år blev hun skilt fra sin mand, og har derfor brugt dette år på at lande ordentligt efter skilsmissen. Men det er hun ikke helt færdig med endnu, da hun i år kommer til at opleve sin første jul uden sine børn.

Karina Frimodt har naturligvis haft et travlt efterår, der igen stod på 'Vild med dans'. Her blev hun tildelt den tidligere fodboldspiller Kasper Fisker som makker, hvilket viste sig at blive en succes.

Efter at have brugt utallige timer i et øvelokale, gik de uge for uge videre, indtil de stod i finalen. Og her endte de endda med at vinde det hele. Efterfølgende har hun igen fået mere tid i sin kalender, som hun blandt andet har brugt sammen med sine børn, 15-årige Mathilde og 8-årige James.

Men desværre kommer hun til at undvære sine to børn, når der den 24. december skal fejres jul, synges julesange og danses rundt om træet.

"Julen er lidt et ømt punkt i år, fordi jeg har ikke mine børn juleaften," sagde Karina, da SE og HØR mødte hende på den røde løber til TV 2-showet 'De største øjeblikke'

"Vi tager revanche over nytår og tager noget ferie der."

Desuden afslørede hun også, at det ikke helt bliver en jul uden hendes børn. I stedet fejrer de nemlig jul den 22. december, hvor der både bliver serveret julemad og åbnet gaver.