Klumme
Sådan skriver man en klumme.
En klumme er en journalistisk disciplin, men ikke nødvendigvis en journalistisk tekst. Den er et tilbagevendende indslag oftest skrevet af den samme forfatter eller journalist.

Dagens topnyheder

En klumme er noget særligt i et blad eller en avis, fordi der er tale om en kommentar.

Forskellen på en klumme og en artikel

Hvis man skriver en journalistisk artikel, er det vigtigt at holde sine egne meninger ude af sit arbejdet. 

Et af journalistikkens kerneopgaver er nemlig formidle en tekst så neutralt som muligt, så modtageren selv kan danne sig sin egen mening og ikke påduttes avisens eller journalistens holdninger.

En klumme er derimod en disciplin, hvor klummeskribenten i høj grad blander sine egne meninger ind i teksten.

Klummer er ofte humoristiske, men kan også bare være skribentens holdning til et tema eller en begivenhed eksempelvis.

En klumme kan være ”farlig”

En klumme kan være alt fra underholdende til farlig for avisen, hvis klummeskribenten eksempelvis tilkendegiver en meget skarp mening omkring et følsomt emne.

Og det kan smitte af på avisens ry og rygte, for de betaler jo trods alt klummeskribenten for at sige sin mening i modsætning til eksempelvis læserbreve, der er skrevet af en person, der ønsker at gøre opmærksom på noget for ”egen regning.”

En god klumme belyser nye vinkler på et emne, men ofte bliver klummerne brugt til at hive kendte mennesker ind, der kan sige noget der kan forarge mange. 

Det bliver et talerør for skribenten, hvor han eller hun kan udbrede sin egen dagsorden eller politiske holdning snarere end en ny eller overraskende vinkel på et specifikt emne.

Og derfor står et bijob som klummeskribent højt på mange politisk motiverede personers ønskeliste.

Hvad karakteriserer en klumme?

En klumme handler om et emne, der er aktuelt i en eller anden forstand.

Det kan for eksempel være aktuelt politisk eller kulturelt set eller det kan være en betragtning fra hverdagen.

Den har et kort format, og den er skrevet i ’jeg’-form.

En klumme hører til under opinions-stoffet og sproget og valg af vinkel er frit, så her er der mulighed for at skrive kreativt.

Klummen er på den måde meget i familie med blogpost, hvor der også ofte er frit spil, og forfatteren har mulighed for at tænke højt og invitere læseren ind sit univers.

Klummens layout

En klumme kan se meget ud som en artikel.  

Den har en overskrift – det kaldes en rubrik i journalistisk fagsprog – og skribentens navn – byline – er også trykt. Den kan benytte sig af mellemrubrikker – overskrifter for afsnit – men gør det ikke nødvendigvis.  Er den trykt i en avis, er den skrevet i spalter.

Blogpostens Layout

Blogposten består som regel af en rubrik, en underrubrik samt mellemrubrikker. Mellemrubrikkerne er vigtige, når man skriver på nettet, så her vil de altid optræde.

I modsætning til klummen vil der altid være en underrubrik – altså et lille uddybende stykke tekst, der supplerer selve rubrikken. 

Underrubrikken befinder sig enten lige under rubrikken eller byline. Den har til formål at give læseren en intro til, hvad han eller hun nu skal læse om og uddybe indlæggets pointe, hvorimod overskriften skal fange læseren. 

Sådan skriver du en klumme

  • Skriv i jeg-form
  • Find et aktuelt emne eller skriv om noget der glæder dig eller irriterer dig i hverdagen eller noget som du mener er rigtigt eller forkert.
  • Det emne du vælger, skal være noget du føler for – noget du har en holdning til.
  • Skriv på en afslappet og hverdagsagtig måde. Dit sprog er frit, så udnyt det.
  • Se gerne på, om du kan finde en skæv vinkel.
  • Reflekter over emnet og kom med bud på, hvordan situationen, begivenheden eller konflikten kan forbedre eller ligefrem løses.
  • Slut af med at komme med en eller anden form for konklusion.

Nogle gange er det lettest at lave rubrikken først, og andre gange er det bedre at vente med den til sidst.

Rubrikken skal nemlig fange læseren og gøre læseren nysgerrig, så det er en god idé at bruge tid på den.

Der er en grund til, at overskriften altid står med større bogstaver end resten af artiklen, men det er vigtigt at den ud over at fange læserens opmærksomhed også fortæller noget om handlingen. 

Ellers tror folk måske, at den handler om noget andet end den gør og så dropper de at læse den, bliver forvirrede eller sure, så det er vigtigt at ramme plet her.

Uanset om klummen er sjov eller ej, synes de fleste journalister og forfattere at det er sjovt at skrive klummer, fordi der er frihed til at være kreativ.