10 år gammel cheeseburger fra McDonalds er ikke rådnet endnu

Skrevet af Henrik R

05/11/2019
Foto: Angelika Osiewalska/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Angelika Osiewalska/AFP/Ritzau Scanpix
En cheeseburger menu fra McDonalds er nu fyldt 10 år, men burgeren er fortsat ikke rådnet. Cheeseburgeren m. pommes frites er udstillet på et vandrehjem i Island, hvor der endda er et live stream koblet op.

Dagens topnyheder

McDonalds er det perfekte måltid, når man er på vej hjem fra byen, eller dagen derpå, hvor hovedet gør lidt ondt, og hvor trangen til noget saltet er stor.

Derudover er det sjældent en god ide for ens krop, at lægge vejen forbi den gyldne måge, da maden sjældent bidrager med den bedste næring.

Mange langer særligt ud efter de kunstige tilsætningsstoffer, der bliver tilsat maden, og de tilsætningsstoffer viser så sandeligt deres værd i en burger, der nu har 10 år på bagen.

I 2009 købte islandske Hjortur Smarason en cheeseburger menu på Mcdonalds, da samtlige McDonalds-restauranter valgte at lukke dørene på øen.

I stedet for at sætte tænderne i burgeren og de sprøde fritter, valgte islændingen i stedet at gemme på maden. Det gjorde han af en helt særlig årsag.

“Jeg havde hørt, at McDonald's mad aldrig rådnede, så jeg ville undersøge, om det var sandt eller ej,” fortalte Hjortur Smarason til mediet AFP.

Foto: Angelika Osiewalska/AFP/Ritzau Scanpix

Højst overraskende er der ikke et eneste spor af mug på den 10 år gamle burger, eller de medfølgende pommes frites. Det er dog til at se forskel på burgeren, som ikke ligner en helt almindelig cheeseburger længere.

Se et live stream af burgeren her

Hvis du selv er nysgerrig på at se, hvordan den famøse burger ser ud i skrivende stund, så kan du gøre det via et livestream.

Burgeren blev nemlig i første omgang sat på udstilling hos nationalmuseet i Island tilbage 2012, altså tre år efter, at Hjortur havde købt sin menu.

Efter et par år på museet ville de ikke længere bevare burgeren, og de spurgte Hjortur, om de skulle smide den ud. Det mente han under ingen omstændigheder, at de skulle så han tog den selv til sig, og fik den udstillet på vandrehjemmet Snotra House i stedet.

Her er burgeren udstillet, og der er samtidig et kamera, der viser et live feed af burgeren 24/7.

Ifølge BBC er der dagligt 400.000 visninger af livestreamet, og vandrehjemmet bliver besøgt af mennesker fra hele verdenen, der ønsker at se burgeren.

Se Mcdonalds-burgeren lige her