10 fantastiske ting, du kan bruge eddike til

Skrevet af Henrik R

22/11/2021
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Det er nemt, det er billigt - og så er det godt i forhold til miljøet. Her er ti ting, du kan bruge eddike til.

Mest læste i dag

Eddike er både et billigt og økologisk alternativ til mange opvaskemidler.

Her har vi samlet ni ting, væsken kan bruges til - og en lille opskrift, du bliver glad for til næste grillsæson.

1. Afkalkning af kaffemaskinen eller el-kedlen
Har du lagereddike i huset, behøver du ikke bruge penge på kalkfjerner. Kom en sjat eddike i kaffemaskinen eller el-kedlen og fyld resten op med vand. Lad maskinen køre eddikevandet igennem eller lad kedlen koge. Gentag, om nødvendigt.

Det er vigtigt lade kaffemaskinen eller el-kedlen køre rent vand igennem en gang eller to efterfølgende for at sikre, der ikke er en eftersmag af eddike.

2. Rengør potter og pander
Hvis madresterne sidder rigtig godt fast i gryder, potter eller pander, kan det løsnes med eddike.

Hæld en smule eddike i panden, gryden eller potten. Fyld resten op med vand. Sæt den på komfuret og lad det koge op i fem-ti minutter. Nu kan skidtet nemt fjernes.

3. Kom røglugten til livs
Skal du holde fest eller ryger du i dit hjem, kan eddike hjælpe med at fjerne røglugten. Stil en skål med eddike, hvor lugten er stærkest - det er oftest omkring vinduet. Stil den eventuelt i karmen.

4. Få klare vinduer, spejle og briller
Eddike kan med fordel skifte nogle af rengøringsmidlerne ud. Kom vand og eddike i en forstøverflaske i fordelingsforholdet en tredjedel eddike og to tredjedele vand. Kom et par dråber opvaskemiddel i flasken og ryst det godt rundt.

“Eliksiren” kan bruges til spejle, vinduer og briller og får blanke flader til at skinne.

5. Fjern skel i håret
Døjer du med skel, kan du købe dig fattig i skelshampoo. Men æbleeddike er et fint - og økologisk - alternativ.

Lav en blanding af to kopper æblecidereddike og to kopper vand.

Skyl håret i blandingen, efter du har vasket det med shampoo.

6. Fjern lugten af sure tæer og en ildelugtende skraldespand
Væd et stykke hvidt brød i eddike. Læg det i en skål og stil det under vasken (hvi

s din skraldespand er der - ellers læg det oven i skraldespanden) og lad det ligge natten over.