11 ting kvinder sjældent fortæller deres kærester

Skrevet af Henrik R

06/08/2021
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Punkt nummer 3 virker måske lidt skræmmende, men det har et godt formål.

Mest læste i dag

Når kvinden, du kommer sammen med, kigger dig i øjnene og siger, at hun elsker dig, tror du hende.

Du kan genkende blikket og tonefaldet. Men selvom du føler, du kender hende, er der bare ting, du aldrig vil få at vide. I hvert fald ikke fra hendes mund.

Vi har samlet 11 ting kvinder sjældent fortæller deres kærester.

1. Hendes bedste veninde ved alt
Og med alt mener vi alt. Fra hvor stort cifret er på din lønseddel til størrelsen på… ja, du ved… det, du har i buksen.

Det er i øvrigt forklaringen på, at hendes bedste veninde nogle gange har et lidt skævt smil, når hun er i nærheden af dig.

2. Hun kommer aldrig til at fortælle dig om alle hendes erobringer
Uanset hvor åbne og ærlige I er over for hinanden, vil hun aldrig detaljeret fortælle dig det sande antal af mennesker, hun har været i seng med.

Det gør hun ikke, dels fordi din mening betyder noget. Skulle det være flere eller færre, end du troede, ville det måske ændre dit syn på hende.

Men derudover er der helt sikkert også nogen, hun har glemt. 3. Hun har Googlet både dig og dine ekskærester Ikke, fordi hun er paranoid og jaloux - men fordi hun gerne vil kende dig.

4. Et blik på dine hænder kan tænde hende
Både fordi de er smukke og maskuline, men også fordi hun ved, hvad de kan gøre ved hende.

5. Hun lader kun som om, hun har styr på det hele
Hendes sande jeg kan du se i tøjskabet eller på gulvet i soveværelset. Men hun vil så gerne gøre et godt indtryk.

6. Hun tænker stadig på sine ekser - og sammenligner dem med dig
For det meste vinder du heldigvis. Når du ikke gør, vil hun formentlig tage det op med dig (uden at blande ekserne ind i det).

7. Hun har gemt alle dine beskeder og billeder og kigger på dem igen og igen
Forelskelse er nemlig midlertidig sindssyge, og da I lige havde mødt hinanden, sad hun på nåle for at høre fra dig. Den følelse kan hun genkalde sig, når hun kigger jeres første udvekslinger igennem.

8. Når hun tager gigastore mormortrusser på og ikke barberer ben, er det, fordi hun kan lide dig
Det kan godt være, du foretrækker et lille, frækt sæt undertøj på en hårløs kvinde.

Men når hun ifører sig sine Bridget Jones-trusser og lader hårene på benene stå, er det, fordi hun stoler på dig. Og elsker dig.

9. Hun tjekker din numse ud, hver gang du forlader rummet
Den er nemlig pæn.

10. Hvis hun slår op med dig, har hendes venner vidst det væsentligt før, du får det at vide
De har faktisk diskuteret det i flere uger. Sorry.

11. Hun gør rigtig mange ting i bestræbelsen på at gøre dig stolt
Så når hun bruger 1,5 time på badeværelset, før I skal til familiefest, og I kommer for sent ud ad døren, er det for din skyld. Hun ønsker nemlig, at du skal være stolt af at have hende med ud.