Denne lille ting afgør om kvinder er utro

Skrevet af Sol Stoffregen

28/10/2016
Foto: Shutterstock.
Foto: Shutterstock.
Nu ved du, hvem du skal bebrejde, hvis du boller uden om.

Dagens topnyheder

Hvis du troede, at årsagen til kvinders utroskab kun skulle findes i kedelige parforhold, stjernetegn eller for store mængder alkohol, så tog du fejl. 

Kvinder, der har en kort eller lang affære, kan nemlig sende takkekortet til deres forældre, afslører en ny undersøgelse ifølge avisen The Mirror

Det viser sig nemlig, at der er en iøjenfaldende fællesnævner for utro kvinder: Forældrenes indflydelse. 

Bag undersøgelsen står datingsiden Illicit Encounters, der henvender sig til gifte folk med ønske om et sidespring. Illicit Encounters har ca. 100.000 aktive brugere, og en del af disse er blevet interviewet om deres utroskab.

Hvis kvinder under deres opvækst oplever, at deres mor eller far har en affære uden for ægteskabet/parforholdet, er de tilbøjelige til at gøre det samme som voksne, lyder hovedkonklusionen i undersøgelsen.

Hele 71 procent af de utro kvinder i undersøgelsen havde mødre, der havde været utro. Modsat havde 45 procent af de utro mænd en far med seksuel aktivitet uden for hjemmet. 

Resultaterne vækker opsigt, ikke mindst fordi de sparker til fordommen om, at det kun synes at være mænd, der ‘aver’ utroskaben fra deres fædre.

Undersøgelsen viser også, at 66 procent af de utro kvinder følte, at de havde tilladelse til at bolle udenom, fordi deres mor havde gjort det.