Denne overraskende teknik får dig til at sove på 1 minut

23/01/2017 10:15

Emil Ryttergaard

Livsstil
Foto: arkivfoto
Foto: arkivfoto
Med et simpelt trick er det slut med at ligge og vende og dreje sig på hovedpuden natten lang.

Mest læste i dag

Klokken viser 01:22 på mobilen, og du skal tidligt op til en ny arbejdsdag.

Det eneste, du har lyst til, er at sove og få en god nattesøvn, men uanset, hvad du gør for at falde i søvn, er du lysvågen. Og det driver dig til vanvid.

Heldigvis findes der et overraskende simpelt trick, der kan sende dig direkte i favnen på Ole Lukøje.

Tricket hedder 4-7-8, og med disse tre tal kan du styre din vejrtrækning på en sådan vis, at du luller direkte ind i drømmeland. 

Hemmeligheden ligger i at trække vejret ind gennem næsen i fire sekunder, holde vejret i syv sekunder og ånde ud gennem munden i otte sekunder. 

Denne kombination sætter angiveligt gang i en kemisk reaktion i hjernen, der sænker pulsen og derved får dig til at slappe af, så du hurtigt falder i søvn. 

Forskningen peger faktisk også på vigtigheden ved vejrtrækning, når det kommer til at slappe af, og vejrtrækningen er et vigtigt instrument til at få folk med stress til at koble af og finde ro.

Personer, der lider af stresssymptomer, tager nemlig i gennemsnit kortere vejrtrækninger end mere afslappede kollegaer, og ved at bruge metoden, er det nemmere at komme af med den kuldioxid, der ophober sig i lungerne.  

Ifølge den amerikanske forsker Dr. Andrew Weil fra Harvard University, så vil alle mennesker nyde godt af denne øvelse, hvis de øver sig på metoden to gange om dagen.   

For 22-årige Beth Goodler var det ikke noget problem at falde i søvn, da hun en dag ville tage en lur på sofaen. Det blev til en længere lur, hvor hun førstede vågnede op et halvt år senere.