Det bliver kaldt dagens vigtigste måltid: Dette bør du altid spise til morgenmad

Emil Martesen

63 uger siden

|

08/02/2024
Livsstil
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det bliver kaldt dagens vigtigste måltid.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Morgenmadens bliver kaldt 'dagens vigtigste måltid'.

Men det udsagn er blevet udfordret af nye diættrends som faste, og det har forskning fra Aarhus Universitet kastet lys over.

Det skriver B.T.

Under ledelse af lektor Mette Hansen har et forskerteam undersøgt, hvordan forskellige morgenmadsvalg – fra faste over toastbrød til skyr – påvirker både fysisk og mental præstation.

Interessen for studiet blev vakt af observationer om unge kvinders koncentrationsbesvær og den stigende tendens til at springe morgenmaden over, enten for at spare tid eller som en del af en slankekur.

Forskningen, som først blev omtalt i Jyllands-Posten, involverede 30 overvægtige kvinder mellem 18 og 30 år, som over tre dage blev bedt om at indtage enten en proteinrig morgenmad, en kulhydratrig morgenmad eller slet ingen morgenmad.

Deltagerne blev herefter testet på en række parametre, herunder blodsukkerniveau, appetitregulerende hormoner, sultfølelse, og de gennemgik en kognitiv koncentrationstest.

Resultaterne viste, at morgenmad generelt forbedrer koncentrationsevnen sammenlignet med faste, men det var især den proteinrige morgenmad med skyr og havregryn, der gav de bedste resultater, selvom forskellen ikke var signifikant.

Interessant nok viste studiet også, at valget af morgenmad ikke havde afgørende betydning for, hvor meget deltagerne spiste til frokost, men dem, der startede dagen med mange kulhydrater, havde tendens til at fortsætte med at indtage flere kalorier resten af dagen.

Mette Hansens anbefaling lyder på en morgenmad rig på proteiner og fibre for at sikre en stabil blodsukker og muskelopbygning frem for nedbrydning efter nattens faste. Hun understreger vigtigheden af at spise noget for at kunne koncentrere sig, især hvis dagen byder på arbejde eller skole. Samtidig advarer hun mod blindt at følge fastetrends uden at overveje kvaliteten og næringsindholdet af det, man indtager i sit spisevindue.

Ads by MGDK