Genialt! Sådan undgår du de værste tømmermænd

Skrevet af Mathias Madsen

10/12/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En god bytur er for mange mennesker forbundet med tømmermænd dagen efter, men det behøves heldigvis ikke nødvendigvis at være tilfældet.

Dagens topnyheder

Os danskere er et tørstigt folkefærd, og særligt i denne juletid bliver der spillet op til dans mange steder rundt om i landet. 

I løbet af december bliver der nemlig afholdt et hav af julefrokoster, som ofte er forbundet med store mængder øl, snaps og vin. 

Det er noget, som kan sætte gang i festen, men det er desværre også noget, som virkelig kan sætte gang i tømmermændene dagen efter.

Derfor kan man måske endda få lyst til at holde igen med alkoholen for at undgå tømmermænd, men der findes ifølge Aktiv Træning heldigvis en række tiltag, som man kan gøre sig for at undgå de værste tømmermænd. 

Læs med herunder:

Før festen

De fleste oplever hovedpine og kvalme, når de har tømmermænd, men træthed og en generel mangel på søvn er også en stor del af 'pinslerne'. 

Derfor er det vigtigt at sørge for, at man er veludhvilet inden festen, så kroppen har så mange kræfter at stå imod med som muligt. 

Derudover er det vigtigt, at man får sig et solidt og næringsrigt måltid mad, INDEN man begynder at drikke alkohol, da en fyldt mave gør kroppen mere modstandsdygtig overfor tømmermænd dagen efter. 

Det betyder altså, at det kan være en god ide at vente med alt for mange øl og snaps til efter maden til dette års julefrokost. 

Under festen

I løbet af festen er der heldigvis en forholdsvis lang række ting, man kan gøre for at minimere tømmermændene dagen efter. 

Først og fremmest er det en god ide at gå efter klare og farveløse drikke såsom hvidvin, vodka, gin og lys rom. 

Det er nemlig videnskabeligt bevist, at mørke drikke som cognac, whiskey, rødvin og mørk rom giver markant værre tømmermænd end lyse drikke, da de indeholder congener-stoffer og træsprit. 

Derudover er det vigtigt, at man ikke kun indtager drikkevarer med procenter i. 

Alkohol er nemlig vanddrivende og gør derfor kroppen dehydreret, hvilket er én af hovedårsagerne til, at man har det så dårligt dagen efter. 

Derfor er det en god ide at sørge for at drikke særligt vand i løbet af aftenen. 

En tommelfingerregel kan være at drikke ét glas vand, hver gang man drikker én genstand. 

Sidst men ikke mindst mener mange, at det giver flere tømmermænd, hvis man blander forskellige former for alkoholiske drikke, og at det derfor er bedst at holde sig til en enkel eller to forskellige slags. 

Dette er dog ikke videnskabeligt bevist. 

Efter festen 

Inden du går i seng om aftenen, kan du gøre noget, som virkelig kan gøre underværker for dagen derpå. 

Som nævnt er kroppen nemlig i markant vand- og faktisk også saltmangel, og man kan derfor forebygge de værste tømmermænd ved at indtage elektrolytter. Disse kan fåes som pulver, der skal blandes op med vand, eller brusetabletter på de fleste apoteker, i Matas og i flere fitnesscentre og sportsbutikker. 

Hvis man ikke lige har elektrolytter på lager, kan det også være nok at drikke et STORT glas vand med en teske salt i inden sengetid. 

Dagen derpå

Hvis man vågner op dagen efter festen og alligevel har tømmermænd, er der heldigvis også her ting man kan gøre, for at gøre dagen mere overkommelig. 

Først og fremmest er masser af vand og en Panodil eller to en stor hjælp, men dernæst skal man huske, at det også er vigtigt at få næring indebords - dog i et tempo, som kroppen kan håndtere. 

Her er det en god ide at gå efter flydende mad og/eller mad med et stort saltindhold. 

Hvis man har overskud til det, kan det være godt for tømmermændene at komme lidt i gang og få frisk luft ved for eksempel at gå eller lunte en tur eller lave mild træning. 

Man må dog for guds skyld ikke gå ned i fitness og træne benhårdt eller løbe et marathon, da kroppen i forvejen er i stor salt- og vandmangel, hvilket en hård træning blot forværrer.