Godt nyt til alle kaffeelskere: Så mange kopper kaffe om dagen kan reducere chancen for kræft

Skrevet af Kamille Isaksen

02/04/2024
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Udover den gode smag viser det sig nu, at der kan være flere gode grunde til at drikke kaffe i løbet af dagen.

Dagens topnyheder

Du er måske en af dem, som ikke kan finde rundt i, om kaffe er godt eller dårligt for dig. Dette skyldes nok, at der findes mange forskellige studier, som siger det ene og det andet. 

Men hvis du er en af dem, som nyder godt af en kop kaffe i ny og næ, så er der gode nyheder til dig. En nylig undersøgelse viser nemlig, at hvis du drikker en betydelig mængde kaffe dagligt, kan det muligvis reducere risikoen for at udvikle tarmkræft. Denne opdagelse stammer fra et omfattende forskningsprojekt ledet af videnskabsfolk fra Holland og Storbritannien.

Det skriver mediet The Guardian.

Ifølge forskningen deltog omkring 1700 personer, der tidligere har haft tarmkræft, i en undersøgelse af deres kaffevaner. Resultaterne viste, at de, der nød mindst fem kopper kaffe dagligt, havde en 32% lavere risiko for at opleve et tilbagefald af kræften sammenlignet med dem, der drak to kopper eller mindre.

Endvidere tyder fundene på, at et højt kaffeforbrug også kan være forbundet med en øget overlevelsesrate blandt tidligere kræftpatienter. Specifikt havde personer, der drak fem eller flere kopper om dagen, en 29% lavere sandsynlighed for at dø af sygdommen.

Ellen Kampman, der er professor i ernæring og sygdom ved Wageningen Universitet i Holland, beskriver disse resultater som "fascinerende". Hun påpeger dog, at forskningen kun viser en statistisk sammenhæng og ikke nødvendigvis en årsagssammenhæng. Ellen Kampman udtrykker håb om, at resultaterne holder stik, idet de antyder, at effekten af kaffe på kræftrisikoen er dosisafhængig - jo mere kaffe, desto større fordel.

Så næste gang du overvejer, om den næste kop kaffe er god for dig, så taler dette studie i hvert fald for, at du hellere bør indtage en kop for meget, end en kop for lidt.

Det er vigtigt at bemærke, at der er visse medicintyper, som ikke bør tages sammen med kaffe.