Særligt ét land er blevet mere populært hos danskerne.
Lige nu læser andre
Nu er sommeren officielt forbi, og selvom kalenderen kun lige har taget hul på september, begynder mange allerede at drømme om næste gang, de kan pakke kufferten.
Særligt vintermånederne får danskerne til at søge mod sydens sol, og tendensen er tydeligere end nogensinde før.
Danskerne vender nemlig i stigende grad blikket mod oversøiske rejsemål denne vinter.
Tal fra TUI viser, at eksotiske destinationer langt fra Europa er i høj kurs denne vinter.
Størst vækst denne vinter sammenlignet med sidste år – oversøiske destinationer:
- Vietnam: +164 %
- Dominikanske Republik: +24 %
- Mauritius: +13 %
- Maldiverne: +13 %
- Thailand: +7 %
- Tanzania: +4 %
- Jamaica: +3 %
“Danskerne har en stigende appetit for at rejse længere væk i vinterperioden. De er som oftest væk i to uger eller mere, når der er tale om så lang en tur. Vietnam er højdespringeren denne vinter, hvis vi kigger på stigningen, men også Caribien og Det Indiske Ocean klarer sig godt,” siger Mikkel Hansen, kommunikationschef hos TUI.
Nordafrika i særklasse
Læs også
Ved siden af de oversøiske klassikere oplever Nordafrika et comeback som et populært vinterrejsemål for danske feriegæster.
Salget af rejser til Marokko er steget med 71 procent sammenlignet med sidste år, mens salget af rejser til Egypten er steget med 29 procent.
“Egypten er i forvejen en populær vinterdestination, fordi man får meget for prisen. Det er flere danskere blevet opmærksomme på i år. Marokko vækster fortsat, hvor områder som hovedstaden Marrakesh og ferieområdet Agadir specielt hitter,” siger Mikkel Hansen.
De Kanariske Øer og Thailand er stadig favoritterne
Selvom destinationerne ovenfor oplever pæne stigninger i år sammenlignet med sidste år, får de svært ved at måle sig med populære vinterdestinationer som De Kanariske Øer i Spanien og Thailand.
Her er det steder som Gran Canaria og Tenerife, samt Phuket, Khao Lak og Krabi, der for alvor lokker solhungrende danskere til om vinteren.