Forside Livsstil Hvis du skal rejse til Spanien i år, bør du...

Hvis du skal rejse til Spanien i år, bør du læse med her

Strand, Calo del Moro, Mallorca, Spanien
Sina Ettmer Photography / Shutterstock.com

Vigtig information til alle, der skal en tur forbi Spanien i år.

Rejsesæsonen 2026 i Spanien byder på markante forandringer.

Nye attraktioner skyder op, store kulturinitiativer er sat i gang, og samtidig indføres der flere lokale regler, som besøgende skal være opmærksomme på.

Selvom Spanien længe har været en sikker vinder blandt europæiske feriemål, peger årets udvikling på en bredere satsning.

Oplevelserne rækker i stigende grad ud over de klassiske trækplastre som solrige kyster og lange sandstrande.

Det skriver Euronews.

Det skal turister være opmærksomme på

Nye museer, restauranter, luksushoteller og Formel 1 i Madrid er alt sammen med til at fastholde landets position som en af Europas stærkeste rejsedestinationer.

I Madrid bliver Sorolla-museet en af årets mest ventede kulturbegivenheder.

Museet, der er indrettet i maleren Joaquín Sorollas tidligere hjem og atelier, har været lukket for renovering og udvidelse siden oktober 2024 og ventes at genåbne i 2026. 

Samlingen rummer den største samling af Sorollas værker og giver samtidig adgang til kunstnerens private hjem, møbler, arbejdsrum og have.

Formel 1 vender tilbage til den spanske hovedstad i 2026 på den nye Madring-bane ved IFEMA-området.

Banen bliver en hybrid mellem bybane og permanent anlæg og får debut som vært for Spaniens Grand Prix.

Ifølge Formel 1 bliver banen 5,4 kilometer lang og får 22 sving. Spaniens Grand Prix bliver kørt fra 11.- til 13. september. 

Turister skal samtidig være opmærksomme på nye lokale afgifter. 

I Vigo arbejdes der med en turistskat, som efter planen skal indføres fra oktober 2026.

Afgiften varierer efter overnatningstype og kan også ramme krydstogtpassagerer, der går i land i byen.

Ads by MGDK