Første juledag er over os, og vi er der, hvor familierne samles til julefrokoster og lækker mad. Men hvad gør man egentlig, hvis man har masser af mad til overs, som man gerne vil nyde igen på et senere tidspunkt?
En ting man hvert fald ikke skal gøre er at pakke det ind i sølvpapir, og derefter stille det i køleskabet. Det kan nemlig være farligt for dit helbred.
Folk har gjort det i mange år, men alligevel anbefales det, at man vælger andre måder at opbevare sine julerester på. Sundhedseksperter fortæller, at når du pakker mad ind i sølvpapir, så er der stor sandsynlighed for, at du ikke får dækket alt maden 100 %, og så vil der kunne komme luft ind til det.
Det åbner en dør for, at bakterier kan træng ind i mad og vokse.
”Når luft kan trænge ind, vil bakterierne vokse meget hurtigere. Så du skal langt hellere opbevare maden i de rette bokse i stedet og sørge for, at de er lukket ordentligt. Ellers vil din mad ikke holde særligt længe” lyder det fra Lindsay Malone, der er diætist på Cleveland Clinic ifølge MSN.
Hvordan skal resterne opbevares?
Det hænder ofte, at der er rester til overs, og når det er tilfældet, så er det med at få pakket det hurtigt væk. Det må dog heller ikke være for hurtigt, da det helst skal være kølet ned, inden du kommer det i køleskabet eller i fryseren.
Samtidig må du helst ikke lade maden stå fremme i mere end to timer, da der derefter er sandsynlighed for at komme endnu flere bakterier på din mad.
Er der en stor portion til overs, så anbefaler diætisten, at du putter dele af maden i køleskabet og resten i fryseren. Sådan vil man sikre sig, at maden holder længst muligt.
”Hvis du har rester til overs, så er det smartest at tage en portion og putte i køleskabet, og derefter en anden portion, som du lukker godt og grundigt, og putter det i fryseren. Når du så skal tilberede det, kan du tage det ud,” fortæller hun.