Manden og lægerne var chokerede over fundet i den 26-årige mands hjerne.
Lige nu læser andre
En 26-årig mand fra Californien måtte sunde sig efter, at kirurger havde fjernet en levende parasit fra hans hjerne under en akut operation.
Luis Ortis var ifølge CBS News på besøg hos sin mor i Napa, da han fik sit livs værste hovedpine. En scanning viste, at han havde en en bændelorm i sin hjerne, der skulle fjernes omgående.
Lægerne fortalte efterfølgende Luis, at han på daværende tidspunkt havde omkring 30 minutter tilbage.
Lægerne brugte et redskab med et kamera til operationen og opdagede larver fra en bændelorm, der havde dannet en cyste, som blokerede cirkulationen i Luis’ hjerne.
“Lægen trak den ud, og han sagde, at den stadig vred sig,” siger Luis Ortis.
Ifølge lægerne var ormen sandsynligvis kommet efter Luis havde spist svinekød, der ikke var ordentligt tilberedt, efter han havde svømmet i en sø, eller efter han havde besøgt et land i den tredje verden.
“Jeg har ikke gjort noget af det for nylig, men jeg ved ikke, hvor længe den orm har været i mit hoved,” siger Luis Ortis til mediet.