Et europæisk studie, som er udgivet i det medicinske tidsskrift European Urology, slår fast at hyppige ejakulationer hos mænd kan nedsætte risikoen for prostatakræft.
Konklusionen af studiet er vigtig i forebyggelsen af prostatakræft, da man ikke kender særlig mange justerbare årsager til kræftarten.
Studiet forløb fra 1992 til 2010 og involverede 31925 mænd, som skulle rapportere om deres månedlige antal af ejakulationer. Deltagerne skulle svare på, hvor ofte de fik udløsning da de var 20-29 år, da de var 40-49 år og i året inden starten af undersøgelsen.
Der blev i alt analyseret data fra 480.831 'person-år', hvoraf 3839 af de 31925 deltagere fik konstateret prostatakræft i løbet af studiets cirka 18 år.
Forskerne undersøgte de forskellige personers månedlige ejakulationer og sammenholdte det med andre vaner, såsom alkohol- og madvaner, samt med om de blev diagnostificeret med prostatakræft eller ej i løbet af de 18 år.
I studiet står der: "Vi fandt ud af, at mænd som rapporterede højere i forhold til lavere ejakulations hyppighed i deres voksne liv havde mindre sandsynlighed for at blive diagnostificeret med prostatakræft. Dette store studie giver det stærkeste bevis til dato på den positive indvirkning ejakulation har som forebyggelse på prostatakræft."
Det vides endnu ikke præcis hvorfor, at hyppige ejakulationer er med til at forebygge prostatakræft, men forskere mener, at det kan være, fordi en ejakulation måske 'skyller' giftige stoffer ud af systemet, det skriver 9gag.
Ifølge studiet er det helt nøjagtigt mindst 21 ejakulationer om måneden, som man bør sigte efter for at minimere risikoen for prostatakræft. Et sådan antal af udløsninger vil formindske risikoen med 33%.
En anden kendt og justerbar årsag til blandt andet prostatakræft er mad- og alkoholvaner. Dr. James Blach udtalte i forbindelse med studiet: "Hvis en mand ønsker at holde sig fra operationsrummet og undgå kræft i prostata, så skal han gå 'all-in' på at undgå junk food med højt fedtindhold [...] som er med til at skabe prostata problemer."
Man mener desuden at organisk kaffe, tomater og plantebaserede fedtstoffer virker forebyggende mod prostatakræft.
Ifølge Kræftens Bekæmpelse er de hyppigste symptomer på prostatakræft blod i urin eller sæd, aftagende eller manglende sædmængde, blærebetændelse, vedvarende smerter i mellemkødet, rejsningsbesvær, hyppig og natlig vandladning og ukontrolleret vandladningstrang.
Prostatakræft rammer hvert år cirka 4500 mænd i Danmark, og det er oftest mænd over 50 år, som lider af kræftsygdommen.