Mange er lagt ned: Her er de tre sygdomme, der rammer danskerne nu

Kamille Isaksen

1 uge siden

|

28/11/2024
Livsstil
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Er du en af dem, som er blevet ramt?

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

De mørke vintermåneder er igen over os, og med dem følger de velkendte sygdomme, som snøft, hoste og feber.

Efter flere år med atypiske smittebølger under pandemien, begynder sygdomsmønstret nu at ligne det, vi kendte før corona.

Men der er stadig særlige udfordringer, der rammer danskerne hårdt denne vinter.

Bolette Søborg, der er overlæge og sektionsleder hos Statens Serum Institut (SSI), forklarer, at vintersygdommene er vendt tilbage til deres normale mønstre, men med en vigtig tilføjelse.

Sådan skriver TV 2.

"Meget er, som det plejer, men oveni er der covid. På den måde kan man sige, at det vil altid føles som mere," forklarer hun.

Selv om COVID-19 stadig florerer, viser overvågning af spildevand, at smitteniveauet aktuelt ikke er stigende.

Alligevel advarer eksperterne om, at nye virusvarianter kan føre til fremtidige smittebølger.

De største syndere denne vinter

Flere sygdomme presser danskernes helbred lige nu, og nogle af dem er på epidemisk niveau:

Atypisk lungebetændelse:

Denne luftvejssygdom har nået et usædvanligt højt niveau og har bidt sig fast over længere tid.

RS-virus blandt børn:

Særligt de mindste børn under 6 måneder er udsatte for denne virus, som kan give alvorlige symptomer som besværet og hvæsende vejrtrækning.

Selvom smitteniveauet aktuelt er lavt, forventes en stigning i de kommende uger.

Influenza:

Influenzasæsonen er på vej, selvom smitten stadig er på et lavt niveau. Ifølge eksperterne vil smitten for alvor begynde at stige i løbet af vinteren.

Derudover melder praktiserende læger om en række forkølelsesvirusser, der, selvom de sjældent er alvorlige, kan lægge mange danskere ned i flere dage.

Med COVID-19 som en ekstra faktor oveni de klassiske vintersygdomme, er presset på både danskernes helbred og sundhedsvæsenet mærkbart.

Statens Serum Institut opfordrer til forsigtighed og sund fornuft, så vi bedst muligt kan komme gennem en vinter fyldt med sygdomme .