Sådan har Sofie fra Århus formået at holde sit madbudget på nul kroner i flere år

Skrevet af Mathias Madsen

01/09/2022
Foto: Privat
Foto: Privat
Sofie er én af de få danskere, som overhovedet ikke bliver påvirket af prisstigningerne på fødevarer.

Dagens topnyheder

Sofie Juel Andersen bruger ikke én krone på fødevarer, og det har hun ikke gjort i cirka to år. 

Selvom det kan lyde utroligt og som noget, de fleste drømmer om i disse tider med stigende priser, så er den god nok. 

Det skriver TV2 Østjylland

Sofie er nemlig skralder, hvilket vil sige, at hun kun spiser mad, som hun har fundet i containere og skraldespande hos supermarkeder og lignende.

Foto: Privat

Livsstilen opstod for Sofie i Australien, men i dag er det i de aarhusianske containere, Sofie går på jagt, og der er ofte jackpot. 

"[...] der er [...] en masse god mad," har Sofie forklaret om indholdet i containerne.

Foto: Privat

Hun har desuden forklaret, at hun ofte finder så meget mad, at hun ikke ved, hvad hun skal gøre af det. 

Den garvede skralder har blandt andet prøvet at finde 11-12 kilo havregryn og flere kilo tyggegummi i en container. 

"Jeg synes, det er meget federe at bruge det, jeg har i mit køleskab. Og så vil jeg jo også gerne forhindre, at jeg selv smider det mad ud, jeg har taget med hjem," forklarer hun om årsagen til, at hun aldrig bruger penge på at handle ind. 

Derudover nyder den unge skralder også den frihed i budgettet, som det giver at skralde. Hun bruger nemlig de overskydende penge til at holde mere fri, og selvom mange synes, at det er klamt, så er det ikke noget, som Sofie har problemer med. 

"Jeg har gjort det så lang tid, så jeg ved godt, hvornår råvarer er dårlige. Jeg bruger mine sanser, og man bliver ikke syg af at smage på noget, der er dårligt," har hun forklaret og uddybet, at hun kun har prøvet at blive syg af maden fra containerne én gang, da hun spiste et råddent æble.

Foto: Privat

Hun er dog ikke bekymret for at opleve det igen.

"Hvis den [red. maden] lugter, og jeg kan se, at maden er ulækker, så tager jeg det jo [...] ikke," har hun således forklaret.