TV2-profil scorer nyt job

Skrevet af Emil Martesen

29/11/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Mirco Reimer-Elster ved hvad han snakker om - og nu bytter han TV2 ud med Radio4.

Mest læste i dag

TV2-profilen Mirco Reimer-Elster vinker farvel til TV2 og siger goddag til Radio4. 

36-årige Mirco bliver nemlig ny vært på ‘Genau’. Et program, der udelukkende handler om Tyskland. 

Også er det godt, at han har gjort god figur hos TV2 som USA- og Tysklands-analytiker. Og nu skal han altså dele sin tyske ekspertise ud hos Radio4. 

Det løfter de sløret for i en pressemeddelelse

Kanalen beskriver det som det perfekte match. 

En beskrivelse, der vækker glæde hos Mirco Reimer-Elster, der påpeger følgende i pressemeddelelsen: 

“Jeg plejer jo at være ham, der som ekspertkilde skal svare på spørgsmålene frem for at stille dem, så det at være vært er jo noget helt andet for mig. Men den tillid og tiltro, som jeg er blevet mødt med, har gjort beslutningen nem for mig”. 

Mikrofonen er blevet ledig, fordi den nuværende vært, Thomas Schumann, skal flytte til Kina med hustruen. 

Mirco overtager tjansen fra den 6. december, og han glæder sig enormt meget til at komme i gang: 

“Min faglighed og opvækst i Tyskland er et godt fundament for værtsrollen, så jeg glæder mig enormt meget til at komme i gang med "Genau”. 

Mirco Reimer-Elster, der har fået tysk kultur og historie nærmest ind med modermælken som søn af tyske forældre og en opvækst i Slesvig, understreger dog sort på hvidt, at de fortsat holder programmets grundlæggende styrke: 

“Vi holder naturligvis fast i programmets grundlæggende styrke om at tage Tyskland alvorligt uden at være alvorstung, og "Genau" vil naturligvis stadig være Weltklasse i at vende den politiske udvikling i Tyskland”.

"Genau" sendes hver tirsdag klokken 10.05 på Radio4.