Utroligt: Kvinde fødte 69 børn, og manden var far til yderligere 18

Skrevet af Henrik R

16/08/2023
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Én kvinde formåede i løbet af sit liv at føde 69 børn, og de havde alle sammen den samme far.

Dagens topnyheder

Hvis du nogensinde har gået en tur på gaden og set en børnefamilie med fire, fem eller måske seks børn og tænkt, at det er fuldstændig vanvittigt at have så mange børn, så skal du holde godt fat på hat og briller, før du læser videre. 

Verdensrekorden i at føde flest børn blev nemlig sat af konen til russiske Feodor Vassilyev (født 1707 - død 1782); Valentina Vassilyev.

Hun formåede i løbet af sin levetid - som menes at være 76 år - at føde intet mindre end 69 børn. 

Det skriver flere medier og Guinness World Records, som desuden har anerkendt Valentinas mange børn som en officiel verdensrekord. 

Nu tænker du måske, at det lyder usandsynligt, da hun så skal have været gravid i næsten 52 år af sin levetid, men det er ikke tilfældet. 

Valentina fødte nemlig firlinger fire gange, trillinger syv gange og tvillinger hele 16 gange, og hun fødte således aldrig mindre end to børn ad gangen. 

Ifølge Guinness World Records er der usikkerhed omkring historien, men det er langt fra usandsynligt, at Valentina kan have haft en genetisk defekt, som gjorde, at hun havde tendens til at føde mere end ét barn ad gangen, ligesom hun godt kan have været i stand til at gennemgå 27 fødsler i løbet af sine fertile år, som kilder påstår. 

Ud af alle disse børn døde kun to, mens de var nyfødte, og yderligere én døde, mens vedkommende var barn. 

Feodor fik flere børn

Officielle dokumenter tyder desuden på, at Feodor fik yderligere 18 børn sammen med sin kone nummer to.

Han har dog ikke fået æren af en verdensrekord, da rekorden for flest børn for mænd er LANGT højere end 87 børn. 

Ifølge TimeLinx er det faktisk militærlederen Genghis Khan der fortsat holder rekorden for at være far til flest børn. Selvom det præcise tal ikke kendes, mener man nemlig, at han var far til mere end 1.000 børn. 

Andre mænd, der fik imponerende mange børn, var den marokanske sultan Ismail Ibn Sharif, der fik 888 børn, og Bertold P. Wiesner, der donerede så meget sæd, at han menes at være far til omkring 600 børn. 

Den kvinde der har fået andenflest børn er ifølge Wikipedia også en russisk kvinde, som kun kendes som fru Kirillov. Hun fik 57 børn og fødte ligesom Valentina aldrig mindre end to børn ad gangen. 

På tredjepladsen kommer tyske Barbara Strazmann, som fødte 53 børn, hvoraf 19 af dem dog døde ved fødslen. Barbara fødte desuden ét sæt sekslinger og ét seks syvlinger, hvilket er én af årsagerne til de mange dødsfødsler. 

Ifølge Videnskab.dk føder den gennemsnitlige danske kvinde kun 1,67 børn. I USA ligger tallet på lidt over to, og i U-lande er tallet langt højere. 

Man forventer dog, at den gennemsnitlige verdenskvinde vil føde mindre end to børn omkring år 2050-2100, og at verdens befolkningstal dermed vil falde.