Vidste du det? Disse syv køkkenredskaber må du aldrig komme i opvaskeren

Skrevet af Sarah S

40 uger siden

|

08/08/2023
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Vidste du det?

Dagens topnyheder

I mange hjem er opvaskeren en dejlig hjælp, når der ryddes op efter madlavningen og måltiderne. 

Men vidste du, at der faktisk er visse køkkenredskaber, som du aldrig bør komme i opvaskeren?

Det fortæller Newsners mad- og drikke-ekspert, Ewa Dabrowski. 

Blandt andet, bør man ikke putte skarpe knive eller træredskaber i opvaskemaskinen.

Herunder kan du se listen med syv ting, som man aldrig bør komme i opvaskeren.

Skarpe køkkenknive

Man bør aldrig komme skarpe køkkenknive i opvaskemaskinen - af flere årsager. Blandt andet, så bliver knivene sløve - og derudover, så kan man nemt komme til at skære sig på dem, når man skal fylde eller tømme maskinen. Sidst, men ikke mindst, så kan knivene beskadige plastikdelene i opvaskemaskinen.

Køkkenredskaber i træ

Man bør aldrig komme køkkenredskaber af træ i opvaskemaskinen. Træet kan blive bøjet og deformt af det varme vand og damp. Samtidig så kan træredskabernes overflade blive ødelagt og revne. Når det revner, så ophober der sig bakterier i revnerne, som gør redskaberne uhygiejniske.

Hvidløgspresser

Kommer du ofte hvidløgspresseren i opvaskemaskinen? Det bør du faktisk ikke. De små huller i hvidløgspresseren bliver nemlig sjældent rigtigt rene, når de vaskes i opvaskeren. Det samme gælder, hvis vi kigger på rivejernet, som heller ikke altid bliver rigtigt rent i opvaskeren. 

Støbejernsgryder- og pander

Disse må du aldrig komme i opvaskeren - og det er der en rigtig god grund til. Her har overfladen bedst af blot at blive vasket med vand og en opvaskebørste - helst lige efter brug. Selvfølgelig må man bruge sæbe, hvis det er afgørende for at få de sidste madrester af - men man bør skylle grundigt efterfølgende.

Termokander- og krus 

Hvis du bruger termokander eller termokrus, så bør du aldrig komme dem i opvaskeren. Hvis du kommer dem i opvaskemaskinen, vil de nemlig miste deres effekt. Vandet trænger nemlig ind og ødelægger isoleringsmaterialet, så termoeffekten går i stykker.

Glas med etiketter

Hvis du har glasflasker, syltetøjsglas eller andet, hvor der er etiketter på, så bør du fjerne etiketterne, før du kommer det i opvaskeren. Ellers risikerer du at etiketten skaller af, og dermed ryger i opvaskemaskinens filter - hvilket kan ødelægge maskinen.

Gammelt porcelæn

Hvis du har noget fint gammelt porcelæn, så skal du være varsom med at komme det i opvaskemaskinen. Gammelt porcelæn er nemlig lavet på en anden måde, end det porcelæn som fremstilles i dag. Derfor kan gammelt porcelæn ikke tåle at komme i opvaskemaskinen, fordi så kan overfladen og mønstre eller farver blive ødelagt.