Dar Salim afslører: Sådan går det med kærligheden

Skrevet af Mathias Nielsen

30/03/2023
Foto: Anthon Unger/Her&nu/Ritzau Scanpix
Foto: Anthon Unger/Her&nu/Ritzau Scanpix
Skuespilleren giver en status på kærlighedslivet i et nyt interview.

Dagens topnyheder

Dar Salim har som skuespiller medvirket i store roller i flere danske film. Her kan titler som “Underverden” og “Krigen” nævnes.

Trods en flot karriere som skuespiller, så er Dar faktisk også uddannet pilot. Det blev han tilbage i 2002.

Privat har Dar sønnen Zidane Storm, som han har sammen med ekskæresten Meta Louise Foldager. Siden de gik fra hinanden har der dog været lidt stille på kærlighedsfronten.

I et nyt interview med Alt for Damerne fortæller Dar om nogle af de overvejelser, som han gør sig i forbindelse med et nyt forhold.

- Jeg har ikke behov for flere testforhold, så hvis det ikke føles rigtigt, siger jeg pænt farvel, og hvis det føles godt, jamen, så nyder jeg det. Det er der, jeg tror, jeg er lige nu, og det er sgu meget dejligt. Det er et dejligt sted at være, siger han.

Selv hvis der skulle komme en ny kæreste, så kan offentligheden ikke decideret regne med at finde ud af det.

Dar har nemlig et helt særligt kriterie for, hvornår han vil tale højt om kærlighed igen.

-Jeg dater lidt, og jeg finder ud af, hvad jeg skal. Og nærmere kommer jeg det nok ikke lige nu. Der er ikke noget navn på hende, jeg er ugift med. Jeg tror, at næste gang, jeg taler højt om kærlighed, så er det først, når jeg vil fortælle, at nu har jeg fundet en, jeg gerne vil giftes med.