Umut i modvind: Kaldte kvinder for 'ludere'

Skrevet af Nicolai Busekist

10/04/2021
Foto: Peter Hauerbach/Ritzau Scanpix
Foto: Peter Hauerbach/Ritzau Scanpix
Kendiskokken Umut Sakarya er kommet i modvind efter sexistiske udtalelser, der de seneste dage er blevet delt på sociale medier.

Dagens topnyheder

Kendiskokken Umut Sakarya fortalte tidligere på ugen, at han ville gøre op med ’hyggesexismen’. Efterfølgende har der floreret flere billeder på sociale medier, der viser, at kendiskokken selv har bidraget til problemet.

I en lukket gruppe på Facebook, der henvender sig til kødelskende mænd, hvor Umut Sakarya er administrator, har han lavet nedladende og sexistiske udtalelser. Blandt andet har han kaldt kvinder for ’opvaskemaskiner’ og brugt udtryk som ’ludermor’.

Sådanne udtalelser har resulteret i, at flere danskere har givet udtryk for, at de ser kendiskokkens opslag om hyggesexisme som værende hyklerisk. Det skriver Ekstra Bladet.

Ekstra Bladet har efterfølgende talt med Umut Sakarya over telefonen, hvor han har forholdt sig til kritikken. Her lagde han sig faldt ned og undskyldte. Ydermere har han fortalt, at gruppen blev oprettet for sjov.

Da han blev spurgt om, hvorvidt han ikke bidrager til den hårde tone, da han skrevet ting som ’skal jeg sluk dig. Som jeg slukkede din ludermors tørst for sæd’ og kaldte kvinder for ’opvaskemaskiner’, svarede han således:

”Ja, og det er ikke i orden. Så jeg skal også kigge indad, det skal vi alle, før vi kan starte en ændring. Jeg er blevet bevidst om det, og hvordan min egne handlinger påvirker folk. Sådan skal jeg ikke snakke, det er da mega-nedladende,” sagde Umut til Ekstra Bladet.

Derudover bliver han spurgt, om han fortryder, hvad han skrevet.

”Selvfølgelig gør jeg det. Hvis jeg ikke var ked af det over det, så vil jeg ikke have stået frem med problemet om hverdagssexisme. En ting er, at man anerkender det, og så skal man også gøre det,” svarede han til Ekstra Bladets spørgsmål.

Til sidste understregede han overfor mediet, at den hårde tone i gruppen ikke kommer til at fortsætte. Derudover er beskrivelsen i Facebook-gruppen blevet ændret, så den ikke længere kun byder mænd velkommen.