13 dage efter dom i Kirkerup- og Emilie Meng-sagen: Nu er der nyt

Emil Martesen

2 dage siden

|

11/07/2024
Nyheder
Foto: Privatfoto
Nu er der nyt.

Dagens topnyheder

Dagens.dk var den 28. juni til stede ved Retten i Næstved, hvor en af de mest opsigtsvækkende sager i nyere tid er lakkede mod enden.

Tiden skal spoles tilbage til foråret 2023, hvor der gik en chokbølge gennem Danmark, da en 13-årig pige i foråret forsvandt fra jordens overflade på mystisk vis.

Politiet var hurtige til at melde ud, at der muligvis kunne være tale om en forbrydelse, og det viste sig at være sandt, da de senere fandt hende på en 32-årig mands adresse i Korsør.

Manden blev anholdt, sigtet og varetægtsfængslet, men det viste sig, at sigtelserne mod den 32-årige ikke var færdige med at tikke ind.

Senere udvidede politiet nemlig sigtelserne til også at omfatte drabet på Emilie Meng i 2016 samt et overfald og voldtægtsforsøg på en 15-årig efterskoleelev i Sorø i 2022.

Den 28. juni faldt der dom i sagen, hvor den 33-årige mand blev fundet skyldig i manddrab, voldtægt under særligt skærpende omstændigheder og langvarig frihedsberøvelse samt forsøg herpå i tre tilfælde i forhold til tre forskellige piger i alderen 17, 15 og 13 år.

Philip Westh blev næsten dømt for hele anklageskriftet, og forsvarsadvokaten var hurtigt til at anke sagen.

Men hun er ikke den eneste der anker sagen.

Nu har Statsadvokaten i København besluttet at kontraanke, med henblik på at få ham dømt efter hele anklageskriftet.

Det skriver de i et opslag på X, som du kan se i bunden af artiklen.

"Statsadvokaten i København har i dag kontraanket Retten i Næstveds dom af 28. juni 2024, hvor en 33-årig mand blev idømt livstid for blandt andet drab, langvarig frihedsberøvelse og voldtægt, med påstand om at tiltalte dømmes efter anklageskriftet", lyder det i opslaget.

I Retten i Næstved blev Philip Westh kendt skyldig i stort set alle punkter efter anklageskriftet.

Dog mente retten, at der kun var bevis for forsøg på langvarig frihedsberøvelse og forsøg på voldtægt i sagen om drabet på Emilie Meng, men den vurdering ønsker anklagemyndigheden nu ændret, så Philip Westh dømmes for selve forbrydelsen og ikke blot for forsøg, når landsretten tager stilling til sagen.

Anklagemyndigheden søger dermed at sikre, at dommen i landsretten fuldt ud afspejler anklageskriftets alvorlige indhold. For dem er det afgørende, at Philip Westh dømmes for hele omfanget af sine handlinger.

Du kan se opslaget fra Statsadvokaten i København, herunder: