15-årig dansk dreng anholdt: FBI mistænker ham for rolle i enorm svindelsag

Skrevet af Nicolai Busekist

15 uger siden

|

27/01/2024
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En 15-årig dansk dreng mistænkes for at være en del af en international svindelsag. Derfor er han blevet anholdt af FBI.

Dagens topnyheder

Det er ikke hver dag, at man hører om, at FBI rejser til Danmark for at anholde en mistænkt. At der er tale om en 15-årig dreng, gør det kun endnu mere usædvanligt.

Det er dog netop, hvad der ifølge Ekstra Bladet for nylig er sket. Den pågældende dreng mistænkes nemlig for at have spillet en rolle i en international svindelsag. Det er derfor, at amerikanske FBI har været en del af efterforskningen.

Den danske avis skriver, at de fra flere uafhængige kilder er blevet informeret om, at den 15-årige danske dreng blev anholdt torsdag. Ganske vist var det dansk politi, der stod for afhøringen, men ved den efterfølgende afhøring deltog repræsentanter for FBI.

Drengen bor på Christiania, hvorfor det også var her, at han blev anholdt af dansk politi. Derefter blev han taget med på stationen, hvor han blev afhørt af den pågældende sag, der handler om bedrageri for et tocifret millionbeløb i dollars.

Ekstra Bladet skriver, at det fortsat er uklart, hvilken rolle den unge dreng mistænkes for at have haft i den store sag. At folk fra FBI er fløjet hele vejen til Danmark vidner om, at han kan have spillet en stor rolle - og at der er tale om en meget alvorlig sag.

Desuden lyder det, at han skulle have fået konfiskeret flere computere og telefoner, som skulle have været anvendt i forbindelse med det påståede bedrageri.

Hos Ekstra Bladet har man været i kontakt med Københavns Politi. De vil gerne bekræfte, at en person har været anholdt og løsladt igen. De ønsker dog ikke at bekræfte de øvrige informationer fra avisen.

"Vi kan bekræfte, at en person har været anholdt. Han er løsladt igen efter afhøring," fortæller en kommunikationsmedarbejder ved Københavns Politi til Ekstra Bladet.