Forside Nyheder 18-årig blev angrebet af hund: Mistede to liter en halv...

18-årig blev angrebet af hund: Mistede to liter en halv liter blod

Politi
Roland Magnusson/Shutterstock

18-årig mistede en masse blod efter hundeangreb.

Lige nu læser andre

En voldsom sag fra en forstad til Aarhus er nu rykket ind i retssystemet, mens politiet samtidig forsøger at få de sidste brikker på plads.

Torsdag formiddag bliver to mænd på 25 og 29 år fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Aarhus, sigtet for grov vold mod en 18-årig mand.

Ifølge sigtelsen fandt overfaldet sted lørdag eftermiddag på en adresse i Skødstrup. Her skulle den 18-årige være blevet slået mindst 25 gange og derudover sparket eller trampet på mindst 10 gange.

Sigtelsen beskriver også, at en hund efterfølgende blev sat ind mod den unge mand, idet de to mænd ifølge anklagen “pudsede” hunden på ham.

Mistede to en halv liter blod

Skaderne var omfattende. Den 18-årige pådrog sig behandlingskrævende skader i hovedet samt på arme og ben.

Læs også

Han fik også en sprængt milt, og ifølge sigtelsen mistede han to en halv liter blod. På et tidspunkt vurderes det, at han kunne have været i livsfare.

Motivet er fortsat uklart, og de to sigtede nægter sig skyldige i anklagen om grov vold. Forhøret udviklede sig samtidig til et spørgsmål om efterforskningens sårbarhed.

På anmodning fra anklageren besluttede dommeren at lukke dørene for de tilstedeværende journalister, da der ifølge anklageren “muligvis er en tredje gerningsmand på fri fod”.

Inden retsmødet blev lukket, forholdt de sigtede sig tavse.

Den ene, en mand med langt, mørkt hår og sort fuldskæg, blev ført ind i retssalen af to betjente med håndjern på hænderne.

Læs også

Ads by MGDK