85-årige Niels er forsvundet på sjette døgn: Politiet har ikke givet op

Kamille Isaksen

2 dage siden

|

11/07/2024
Nyheder
Niels er stadig ikke blevet fundet. Foto: Fyns Politi
Niels er stadig ikke blevet fundet. Foto: Fyns Politi
Hvis du ved noget, bedes du kontakte politiet med det samme.

Dagens topnyheder

Den 85-årige Niels har nu været savnet i næsten en uge, og der er stadig ingen spor af ham. 

Niels forsvandt sidste fredag, hvor han kort efter blev efterlyst, da han ikke dukkede op til en aftale. 

Eftersøgningen har været intensiv og omfattende, med helikoptere, der har gennemsøgt området fra luften, og hundepatruljer, der har arbejdet på jorden. 

Politiet har derudover opfordret beboere i Svendborg til at tjekke deres udhuse, kælderskakter, shelters, forladte bygninger, spejderhytter og andre steder, hvor Niels kan have søgt ly for vejret.

Du kan se politiets efterlysning her:

Politiet deler nyt

Selvom eftersøgningen har været omfattende, så er det desværre ikke lykkedes Fyns Politi at finde 85-årige Niels. 

"Vi har desværre ikke fundet ham endnu," udtaler Johni Müller, vagtchef ved Fyns Politi, torsdag formiddag. "Men vi har ikke givet op, og vi arbejder stadig på sagen," tilføjer han med håb i stemmen.

Det skriver B.T.

På trods af den vedvarende usikkerhed omkring hans forsvinden, mener politiet ikke, at der ligger noget kriminelt bag. 

Den pågældende fredag aften var præget af dårligt vejr, og lørdagen bød også på blæst og regn, hvilket har kompliceret eftersøgningsarbejdet.

Opfordring til borgerne

Som nævnt tidligere i artiklen, har politiet været ude og bede alle om at tjekke bl.a. Deres udhuse, shelters og kælderskakter, da Niels kunne have søgt ly for vejret der. 

Specifikt beder politiet folk på Kogtvedvej/Skovsbo Eng i retning mod Svendborg Sund om at gennemgå eventuelle overvågningskameraer og dashcams, da dette er det område, hvor Niels sidst blev set.

Hvis du har oplysninger, der kan hjælpe politiet, opfordres du til at ringe til 114 og kontakte Fyns Politi.