Laurids Gjelstrup
Forskere har sat dato på menneskets undergang.
Menneskehedens fremtid har gennem årtier været genstand for både videnskabelige teorier og dystre forudsigelser.
Nogle forskere ser afslutningen inden for få årtier, mens andre vurderer, at livet på Jorden kan fortsætte i millioner af år endnu.
Midt mellem de yderpunkter står en teori, der med matematiske beregninger forsøger at sætte et tidspunkt på, hvornår mennesket når vejs ende.
Det skriver Unilad
Teorien stammer fra astrofysikeren Brandon Carter, som i 1983 fremlagde det såkaldte dommedagsargument. Udgangspunktet var et forsøg på at beregne, hvor mange mennesker der nogensinde har levet.
Carter anslog tallet til 117 milliarder og koblede derefter beregningen sammen med det kopernikanske princip, der bygger på tanken om, at ingen har en særlig privilegeret placering i historien.
Her er året for menneskets udryddelse
Ved hjælp af sandsynlighedsregning argumenterede han for, at mennesker i dag sandsynligvis befinder sig et sted omkring midten af den samlede række af personer, der nogensinde kommer til verden.
Hvis antallet af fødsler fortsætter i et tempo svarende til de seneste årtier, peger beregningerne på, at der i alt vil blive født omkring 2,34 billioner mennesker.
Regnestykket tager afsæt i, at der gennem de seneste 40 år er blevet født cirka 130 millioner børn årligt.
Med den udvikling vil menneskeheden først nå det samlede antal fødsler omkring år 19.100, hvilket er her mennesket skal være bekymret for jordens undergang.
Fortalere for teorien fremhæver, at beregningen har en sandsynlighed på 95 procent.
Samtidig møder konklusionen betydelig skepsis blandt andre forskere, som peger på, at modellen udelukkende bygger på matematiske antagelser og ikke på konkrete begivenheder eller udviklinger i verden.
Diskussionen bliver yderligere kompliceret af globale udfordringer som klimaforandringer og risikoen for atomkrig.
Sådanne faktorer indgår ikke i beregningen, men kan få afgørende betydning for menneskehedens fremtid. Derfor står teorien fortsat som et omdiskuteret bud på, hvor langt der kan være til den dag, hvor menneskets historie når sin afslutning.
