Årets fund: Fra menneskeofring til sølv- og guldskatte

Skrevet af admin

24/12/2013

Mest læste i dag

Minkavler Finn Jørgensen fra Jerslev i Nordjylland ramte uafvidende ind i en seksdobbelt gammel drabssag, da han i september var ved at grave drænrør fri i en mose.

To gamle kranier dukkede frem af mudderet. Da fagfolk fra Vendsyssel Historiske Museum gravede videre, fandt de yderligere fire menneskekranier, hunde- og hesteknogler samt en masse keramik, fortæller museumsinspektør Sidsel Wåhlin.

Udgravningen afslørede en offerplads fra perioden ældre romersk jernalder mellem år 1 og 150 e.Kr.

- Kranierne er lagt helt bevidst i et menneskeskabt anlæg med sirlige stenrækker i bunden af en tørvegrav. Vi har ikke skeletterne, men tre af dem ser ud til være yngre mennesker mellem 18 og 25, mens de tre andre ser lidt ældre ud, fortæller hun.

- Vi kan kun forklare det med kult og udtryk for religion, siger Sidsel Wåhlin.

Den keramik, der blev fundet sammen med kranierne, er "datidens Flora Danica", tilføjer hun.

- Det er luksusbordtøj, sort, glattet keramik med stempler og fureornamentik i geometriske bånd, som kan dateres meget klart til ældre romersk jernalder. Utrolig lækkert, siger Sidsel Wåhlin.

Mosekranierne fra Jerslev er med på Top10-listen over årets arkæologiske fund, som Kulturstyrelsen har udvalgt sammen med museerne.

Det mest bizarre objekt er Danmarks ældste gedehjerne, fundet på havbunden, da arkæologer fra Museum Lolland-Falster var i gang med udgravninger inden byggeriet af Femern-forbindelsen.

For over 5600 år siden blev hovedet af en slagtet ged kastet i havet ud for Rødbyhavn, og i år dukkede kraniet så op fra havbunden. Ganske enestående er en del af gedens hjernemasse velbevaret.

Ved Spentrup uden for Randers stødte amatørarkæolog Morten Kris Nielsen på et guldspænde, udsmykket med en stiliseret fugl med hoved og næb i røde sten.

Sammen med Museum Østjylland fandt han yderligere en lille ring og 10 hængesmykker, nogle af dem smykket med fuglehoveder, der måske forestiller Odins ravne, Hugin og Munin.

Smykkefundet viser, at egnen for 1500 år siden var befolket af velhavende folk, hvis magt rakte langt ud over den lille landsby.

/ritzau/