Flere af forslagene i Venstres nye udlændingeudspil strider mod diskriminationsforbuddet på grund af de forskellige krav, der stilles til udlændinge alt efter deres nationalitet.
Sådan lyder meldingen fra Amnesty Danmark, efter at Venstre fredag har præsenteret en række forslag, som skal forny udlændingepolitikken og sikre, at de udlændinge, der kommer til Danmark, kan og vil integrere sig.
- Et land kan naturligvis stille krav om, at en udlænding, som gerne vil bo i Danmark, skal kunne forsørge sig selv og have redskaberne til at integrere sig i det danske samfund, udtaler Lars Normann Jørgensen, generalsekretær i Amnesty Danmark, i en kommentar.
- Men det er i strid med diskriminationsforbuddet, hvis et land vedtager en lov, som siger, at ethvert menneske, som kommer fra Pakistan eller Tyrkiet - uanset uddannelse og personlige forudsætninger - er "mindre integrationsegnet" tilføjer han.
To konkrete eksempler i Venstres udspil, der ifølge Amnesty strider mod forbuddet mod diskrimination, er den såkaldte beløbsordning og 24-års-reglen.
Med beløbsordningen vil Venstre give arbejds- og opholdstilladelse til borgere, hvis de får et job med en løn på 215.000 kroner årligt og kommer fra lande, der vurderes nemme at integrere fra. Det drejer sig blandt andet om borgere fra USA, Canada, New Zealand og Australien.
Modsat lyder kravet til borgere fra lande, som vurderes at have et dårligere integrationspotentiale, på 400.000 kroner årligt.
På samme måde kritiserer Amnesty Venstre for at ville ophæve 24-års-reglen for integrationsegnede udlændinge, mens den fastholdes i tilfælde, hvor den familiesammenførte vurderes mindre "integrationsegnet", som det hedder i Venstres udspil.
Derudover får partiet en løftet pegefinder af Amnesty for at lægge op til, at Danmark skal opsige internationale konventioner, hvis de fører til "åbenlyst urimelige resultater".
- Konventionerne fører ikke til urimelige resultater, siger Lars Normann Jørgensen og fortsætter:
- De bygger på snusfornuft og er i bund og grund udtryk for, at verdens lande har sat nogle grænser for, hvordan staterne skal behandle deres borgere.
/ritzau/
