De tre baltiske stater Estland, Letland og Litauen vil anmode om, at Nato-soldater bliver udstationeret permanent på deres territorium for at imødegå øget pres fra Ruslands flåde- og luftaktiviteter, siger Litauens hær i en erklæring torsdag.
De tre lande, der alle har russiske mindretal, frygter, at de vil blive mål for øget pres fra Moskva som følge af krigen i det østlige Ukraine og præsident Vladimir Putins erklæringer om, at han vil beskytte russisk-talende i hele det tidligere Sovjetunionen.
- Som reaktion på sikkerhedssituationen i regionen og som afskrækkelse vil forsvarscheferne i de baltiske stater officielt anmode Nato's ledelse i Europa om en permanent udstationering af Nato-brigade i regionen, siger talsmanden for Litauens hær, Mindaugas Neimontas.
De baltiske stater vil anmode om, at brigaden kommer til at skifte imellem de tre lande.
En Nato-brigade består typisk af mellem 3000 og 5000 soldater, og den udgøres af flere bataljoner.
Ved et Nato-topmøde i Wales sidste år var der enighed om, at øge rotationen af allierede styrker og soldater i regionen, men der var ikke støtte til ideen om at etablere permanente nato-soldater i de tre lande.
UAS har konstant 150 soldater i de tre baltiske stater, som rokerer rundt mellem landene. Spørgsmålet ventes at stå på dagsordenen ved det næste Nato-topmøde i Warszawa i 2016
Nato's tidligere generalsekretær Anders Fogh Rasmussen har sagt, at Putin vil sætte Natos viljestyrke på prøve i Estland, Letland og Litauen.
- Det handler ikke om Ukraine. Putin vil genskabe Ruslands tidligere stilling som stormagt. Det er højst sandsynligt, at han vil intervenere i Baltikum for at teste Natos artikel 5, sagde Anders Fogh Rasmussen om Natos solidaritetsklausul tidligere i år.
Den tidligere danske statsminister tilføjede, at "Putin ved, at han besejres, hvis han krydser den røde linje og angriber en Nato-allieret. Det kan vi være helt sikre på. Men han er specialist i hybrid krigsførelse".
/ritzau/Reuters
