Bekymrende penge-tendens for knap 400.000 danskere: Nu slår eksperter alarm

Skrevet af Emil Martesen

29/03/2024
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nu slår eksperterne alarm.

Dagens topnyheder

Danskernes appetit på investeringer blusser for alvor op igen.

Det sker i kølvandet på, at det maksimale beløb ved årsskiftet blev hævet til 135.900 kroner på aktiesparekontoen.

Men det er med at have øjne og ører åbne lyder en advarende røst fra uafhængige formuerådgivere.

Og det gælder godt 400.000 danskere, der ifølge Finans Danmark ejer en aktiesparekonto.

Bankernes tilbud om dyre investeringsfonde til aktiesparekonti møder kritik for at udnytte kundernes skattebesparelser ineffektivt. Noget som bankerne dog blankt afviser. De lægger ikke skjul på, at kunderne investerer selv.

Og det her er man er nødt til at tage sagen i egen hånd.

Det løfter formuerådgiver, Karsten Engmann Jensen, fra Pengeministeriet, sløret for. Han påpeger nemlig, at mange danskere fylder deres aktiesparekonti med dyre blandede fonde, som ikke er den mest skattemæssigt fordelagtige brug af kontoen:

"Skal man have glæde af den lavere afkastbeskatning, skal man jagte afkast på aktiesparekontoen. Det er altså ikke her, du skal have en fond med 20 pct. obligationer. Din besparelse er nemlig ikke særlig stor. Problemet er bare, at hvis du løber en høj risiko, kan du også ende med tab. Så jeg synes egentlig ikke, at aktiesparekontoen er særlig velegnet til almindelige investorer", siger Karsten Engmann Jensen ifølge Finans.dk.

Han afslører i samme ombæring, at det godt kunne se ud som om, at bankerne propper nogle af de dyre investeringsforeninger med høj løbende betaling til banken ind på aktiesparekontoen - men at man i stedet bør have en billig ETF eller aktiefond.

Også Uafhængig rådgiver Anders Valdemar Juhl, indehaver af Uvildigraad.dk, undrer sig over danskernes investeringer:

"Når vi får nye kunder ind, kan vi ofte se, at de på deres aktiesparekonto ejer dyre blandede fonde med årlige omkostninger på over 1 pct. fra den investeringsforening, der er knyttet til deres bank. De forklarer typisk, at det er på bankens anbefaling, og at der ikke har været drøftet alternativer", siger Anders Valdemar Juhl.

Men på trods af kritikken forsvarer bankerne deres praksis. Danske Bank understreger, at aktiesparekontoen primært er et "gør det selv-produkt," men kan inkluderes i rådgivning, hvis det giver mening for kunden. De fremhæver, at de ofte vil anbefale en indeksfond med lave omkostninger frem for dyre, aktive fonde.