Bilka gør det igen: Nu sænkes prisen med over 30 procent

Skrevet af Emil Martesen

09/11/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nu gør Danmarks største hypermarked det igen.

Dagens topnyheder

Julen står snart for døren, og for mange er det forbundet med en række ekstra omkostninger. 

I tråd med sidste års initiativ støtter Bilka igen i år via juledonationskort børn, unge og voksne, der har brug for en håndsrækning. 

Især i år kan flere familier blive hårdt ramt på pengepungen af prisstigninger, som kan betyde, at det kan være svært at få enderne til at nå sammen, hvorfor 18 Bilka’er igen i år samarbejder med FødevareBanken om juledonationskort. 

Humlen er, at donere mad til mennesker i svære livssituationer via juledonationskortet. 

Så hvis du allerede nu frygter julen og stakken af udgifter til flæskesteg, and og risalamande, der vokser i takt med prisstigninger på fødevarer og energi, så er der tændt et julelys forude.

Juledonationskortene kan købes i alle Bilkas varehuse samt A-Z. Kortene bliver sat til salg i november og december. 

Det løfter de sløret for i en pressemeddelelse.  

Sidste år kostede et juledonationskort 30 kroner. I år er prisen sat ned til 20 kroner. Hvis du vælger at købe et kort i Bilka, lægger varehuset 20 kroner oveni. Det vil sige, at et juledonationskort har en værdi af 40 kroner. For de penge bliver der 12 måltider til mennesker, som har det svært. 

Det vækker også glæde hos Mark Nielsen, direktør hos Bilka, der påpeger følgende: 

“Vi har en forhåbning om, at mange mennesker vil sende næstekærlighed i retning af mennesker, der har det svært, som måske er mere ramte af prisstigningerne end andre. Vi har valgt at sætte prisen ned på juledonationskortet i år, fordi vi er bevidste om, at alle er ramt på den ene eller anden måde. Vi håber dog stadig, at mange vil give et bidrag, så også de trængte kan få en god jul”. 

FødevareBanken er også glad for, at Bilka igen i år samarbejder omkring juledonationskortene:  

“Det er glædeligt, at vi igen i år har lavet et samarbejde med Bilka. Vi sørger for at bringe julemaden ud til blandt andet bosteder for unge, institutioner for anbragte børn og madfællesskaber i boligområder, så vi kan hjælpe folk, der har det svært. Julen kan være ekstra hård, fordi der er så mange traditioner forbundet med den. Mange mennesker i Danmark har det i dag svært, så vi er utrolig glade for, at vi kan være med til at forsøde julen i samarbejde med Bilka,” afslører Lea Gry von Cotta-Schønberg, direktør i FødevareBanken. 

Juledonationskortene er produceret for at hjælpe mennesker i svære livssituationer med et måltid mad i forbindelse med julen.

FAKTA:

  • Kortet koster 20 kroner. Hvis du køber et, lægger Bilka 20 kroner oveni. For de 40 kroner, kan der blive 12 måltider mad

  • Bilka på landsplan forventer at sælge 5.000 juledonationskort og dermed hjælpe med 60.000 måltider

  • Kortene bliver solgt i Bilka og A-Z i november og december

  • Det samlede beløb går ubeskåret til FødevareBanken, der søger for at bringe maden ud til mennesker, der har det svært