Bjerrehuus' 20-årige kæreste afslører: Overdynget med hadefulde beskeder

Skrevet af Mathias Busekist

30/04/2021
Foto: Flindt Mogens/Ritzau Scanpix.
Foto: Flindt Mogens/Ritzau Scanpix.
Det er åbenbart ikke alle, der er lige accepterende over for, at der er 25 års forskel mellem Oliver Bjerrehus og hans nye kærest

Dagens topnyheder

Det er en forholdsvist stor aldersforskel, der er mellem Oliver Bjerrehuus og hans nye kæreste. Der er nemlig 25 års forskel mellem dem, og det er der åbenbart nogen, der mener, er for meget, da parret bliver overdynget med hadefulde beskeder, hvilket Sofie Amalie Dahlberg nu åbner op om. 

Den 45-årige Oliver Bjerrehuus bekræftede, at han danner par med den 20-årige Sofie Amalie Dahlberg og hurtigt var mange ude med riven. De er i hvert fald blevet bombarderet med beskeder, som alle er meget hadefulde, ligesom der også bliver skrevet kommentarer om det på de sociale medier.

Det skriver SE og HØR.

Det er aldersforskellen på de 25 år, som er mellem Oliver og Sofie, som de fleste kommentarer og beskeder omhandler. 

Oliver Bjerrehus, den tidligere model og tv-kendis, har nu svaret igen på de mange hadefulde kommentarer og beskeder. 

"Hvor er det dog tarveligt det meste af det, der bliver skrevet i forskellige kommentarfelter. Nu er det mig, der tales om, og jeg har ikke tænkt at sidde og tilsvine dem, som de gør mod os," skriver Sofie på sin Instagram-story og fortsætter:

"Derimod håber jeg, at folk ser en smule indad og tænker over, hvorfor de har et behov for at være så fordømmende og samtidig forsøge at såre andre mennesker."

Det er dog ikke kun kommentarer og onde beskeder, man kan finde på Facebook og Instagram. Det er også tydeligt at se, at det nyskårne par er meget glade for hinanden, hvilket Sofie også bekræfter i opslaget.

"Vi er glade, og det bør vel egentlig være det, der er det vigtigste," slår Sofie fast.

Sofie Amalie Dahlberg fortæller endvidere, at hun aldrig ville kunne finde på at udsætte folk for had, hvis hun så, at de datede en, der var ældre end dem selv. 

"Jeg håber ikke, at de nogensinde vil sidde i samme situation. I fald de skulle have et forhold, der går i stykker, eller er imod mangfoldighedens perfekte normer, vil jeg være den første, der hepper på dem og ønsker det bedste," slår Sofie fast.