Jul er traditionernes tid, og ’rør blot ej min gamle jul’, så det tog ikke James og Adam Price mange øjeblikke at blive enige om at holde ”Far til fire – til julebal i Nisseland”, som har premiere den 15. november, i det gamle univers fra 50’erne. Selv om det nu bliver Niels Olsen, der træder i Ib Schønbergs og Karl Steggers fodspor som Far.
James og Adam Price er så at sige vokset op med Far til fire. De er i hvert fald sønner til Søs i netop de to første - filmskuespillerinden Birgitte Price. Nu betaler de tilbage til den arv som forfattere til musicalen ”Far til fire – til julebal i Nisseland”.
Pedanter vil straks påpege, at ’det hedder den slet ikke’. Sangen ”Til julebal i Nisseland” forekommer i ”Far til fire i byen” (1956), der var den fjerde i den uopslidelige serie om kontormanden, der er enlig far til fire børn. Men James og Adam Price holder sig til den folkelige opfattelse – og synes i øvrigt at de gamle films nostalgi er perfekt til en julehistorie:
- Det er det, alle husker. Lille-Per, der drømmer om julebal i Nisseland, og julen, der er truet og til slut reddes, siger James.
Traditionernes tid
- Den gamle serie af ”Far til fire” film har en skøn nostalgi, og det har julen også, mener Adam.
- Julen skal man ikke pille ved. Også gastronomisk har vi måttet sande, at julen er traditionernes tid. Derfor blev vi hurtigt enige om at blive ved det gamle, 50’ernes filmunivers. Desuden har vi en kvasi-tilnytning i kraft af vores mor. Selv om hun siden spillede store dramatiske roller, så kom folk stadig hen til hende og sagde, at ’åh, jeg husker Dem som Søs’.
- Til sidst tror jeg, hun forligede sig med det. De første film havde også stadig lidt af den oprindelige tegneserie i sig; korte sekvenser på 3-4 replikker og en humoristisk pointe, gerne sagt af Lille-Per eller Onkel Anders, fortæller James.
Gyldne toner fra dengang
Fra de oprindelige film har brødrene også hentet sangene af Sven Gyldmark, og James har – i al beskedenhed – forsøgt at ramme samme tone i yderligere sange til forestillingen.
- Sven Gyldmarks melodier er fremragende. De holder. Der var ingen grund til ikke at have dem med. Gyldmark ændrede i øvrigt tonen i løbet af 50’erne og fulgte med tiden. Han fulgte godt med i popmusikken, siger James.
Brødrene er rørende enige om, at favoritten er kendingsmelodien ”Det er sommer, det er sol, og det er søndag”, selv om James også fremhæver ”Den første forårsdag” som en lyrisk perle.
Til gengæld henter musicalen Niels Olsen ind som Far, der så både oplever at spille i det nye univers – i filmene – og i det gamle fra Ib Schønbergs og Karl Steggers tid på scenen.
Julen er i fare (men det ender godt)
”Far til fire – til julebal i Nisseland” handler – som filmen og som alle gode julehistorier – om at familiens jul er i fare. Fars job som bogholder i stormagasinet bliver truet af effektivisering og besparelser – ja, selv den traditionelle juleudstilling fra Nisseland vil direktørens ambitiøse søn kassere.
Heldigvis er Søs, Mie, Ole og Lille-Per nogle raske børn, der forstår at hitte på en løsning. Og dermed ender det hele som en julemusical nu engang skal.
Denne traditionelle fejring og forsoning til julemiddagen har i øvrigt også inspireret Brødrene Price til menuen på deres restaurant i Tivoli. Dog med en lille ændring:
- Det eneste sted, vi afviger fra, hvad de ville spise i familien i 50’erne, er risengrøden med smørklat og kanel, bemærker James.
- Det var jo for, at man ikke kunne spise så meget and bagefter. Her bøjer vi os for udviklingen og serverer risalamande til dessert i stedet for.
Hjemme hos Adam og James står julemenuen i øvrigt på kalkun, selv om der tages hensyn til ægtefællernes familietraditioner. De musikalske brødre holder meget af de traditionelle julesange, hvor Adam fremhæver ”Juletræet med sin pynt”, mens han fra det moderne repertoire holder meget af Judy Garlands ”Have Yourselves a Merry Little Christmas”. James har en svaghed for Carpenters’ ”It’s Gonnabe a Cold, Cold Christmas”.
Om “Far til fire – musicalen”
Det er sommer, det er sol og det er søndag de fleste dage om ugen. Far holder sammen på sin lille familie, Søs smører madpakker, Mie, Ole og Lille-Per er gæve og friske og Onkel Anders er som altid en elskelig særling med hvidt skæg og cykelklemmer. Lille-Per glæder sig – som alle raske drenge – til jul.
Men snart trækker mørke skyer ind over rækkehuset på Blomstervænget. Nye tider er på vej. Far er bogholder i stormagasinet, hvor alt går sin vante gang – men pludselig står hele deres verden for at blive forandret. Den gamle direktørs ambitiøse søn er vendt tilbage fra det store udland og overtager forretningen.
Han ser meget anderledes på både julen og sine medarbejdere. Der skal effektiviseres og spares. Der er ikke brug for hverken ansatte eller julegran. Selveste julen er i fare.
Den elskede, tilbagevendende juledekoration, ”Nisseland”, står for at forsvinde sammen med alt, hvad der hører en gammeldags jul til. Og midt i det hele svigter nu også den ellers hæderlige og reelle Peter Søs til fordel for en rig og forkælet fotomodel.
Den lille familie og ikke mindst børnene er nu pludselig tvunget til at kæmpe for alt, hvad de har kært, hvis der igen skal lugte brunt og brændt omkring dem. Det vil kræve et voldsomt opbud af barnlig opfindsomhed, snilde, mod og ikke mindst et utal af sange.
Vil det lykkes Mie, Ole og Lille-Per at redde julen, fars ære og familiens eksistensgrundlag? Vil Søs få sin Peter? Vil far få sit job tilbage og vil Onkel Anders få realiseret sin hemmelige drøm om én gang at være julemand?
Med musical-versionen af ”Far til fire” vender Brdr. Price tilbage til Kaj Engholms oprindelige tegneserie og den lidt naive, gammeldags verden af i går, som også prægede 50’ernes film-serie.
”Far til fire – til julebal i Nisseland” har Niels Olsen i hovedrollen som Far og er instrueret af Joy-Maria Frederiksen.
Der er premiere i Tivolis Koncertsal den 15. november, og musicalen spiller til og med 30. december.
