Politikredsen bekræfter at have fundet drengen i god behold.
Lige nu læser andre
Drengen, der har været eftersøgt siden fredag klokken 13 efter at have forladt sin skole, er blevet fundet.
Det bekræfter Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse lørdag aften.
“Den 10-årige dreng er i god behold og har ikke lidt overlast. Drengen blev fundet hos en ven af familien.”
“Vi er meget glade for at have fundet drengen i god behold og kan berolige borgerne i området. Der er ingen grund til utryghed,” kommer det fra Syd- og Sønderjyllands Politi.
Læs også
Pressemeddelelsen, som de har udsendt, informerer videre om, at de nu vil efterforske sagen for at klarlægge de nærmere omstændigheder.
Af samme årsag har de heller ikke været i stand til at komme med yderligere kommentarer herom.
Politiet har som bekendt været kastet ud i en intenst menneskejagt efter drengen, herunder lørdag hvor de havde tre helikoptere i luften for at lede efter ham.
Det var dog uden resultat.
Ligeledes blev området, hvor han forsvandt, eftersøgt med hunde natten mellem fredag og lørdag.
OPDATERING 22:53:
Ifølge JydskeVestkysten blev flere familiemedlemmer anholdt kort tid efter – angiveligt for at have forbindelse til drengens forsvinden.
Det skulle dreje sig om drengens mor og morfar, fortæller et helt nært familiemedlem til avisen.