Celine Dion ramt af alvorlig sygdom

Skrevet af Emil Martesen

08/12/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
'My Heart Will Go On'-sangeren er ramt af alvorlig sygdom.

Mest læste i dag

En grådfuld Instagram-video fortalte 54-årige Celine sine mange følgere, at hun er ramt af alvorlig sygdom. 

En sygdom, der i øjeblikket ingen kur er imod. 

Sygdommen, der går under navnet Stiff Person Syndrom, er en tilstand, der betyder, at hendes muskler spændes ukontrolleret. 

Celine, der længe har kæmpet med helbredet, fortæller i kølvandet på den neurologiske lidelse, at hun aflyser en stribe koncerter. 

Den canadiske superstjerne understreger dog sort på hvidt overfor sine fans, at hun forsøger at gøre, hvad hun kan for at minimere symptomerne. 

Det løfter det britiske medie The Sun sløret for. 

"Hej alle sammen, jeg er ked af det har taget mig så lang tid at nå ud til jer. Jeg savner jer alle sammen så meget og kan ikke vente med at stå på scenen og tale med jer personligt”.

Sådan indleder hun i videoen og fortsætter: 

“Som I ved, har jeg altid været en åben bog, og jeg var ikke klar til at sige noget før, men jeg er klar nu. Jeg har kæmpet med problemer med mit helbred i lang tid, og det har været rigtig svært for mig at møde mine udfordringer og at tale om alt det, jeg har været igennem. For nylig er jeg blevet diagnosticeret med en meget sjælden neurologisk lidelse kaldet Stiff Person Syndrome, som rammer 1 ud af 1 million mennesker”. 

På sin hjemmeside oplyser Celine Dion, at diagnosen betyder, at hendes koncerter i foråret 2023 rykkes til 2024, mens sommerens koncerter helt aflyses. 

På hjemmesiden fremstår det dog som om, at Celine Dion regner med at være klar til at stå på scenen i Royal Arena i København til de to planlagte koncerter i september 2023.