Chokerende fund i toiletpapir: Alle mærker indeholder det

Skrevet af Mathias Nielsen

15/03/2023
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Et nyt studie har fundet evighedskemikalier i en lang række af toiletpapirsmærker over store dele af verden.

Dagens topnyheder

I den seneste tid er evighedskemikalier - bedre kendt som PFAS blevet nævnt i fuld flor i flere sammenhænge, men især i forbindelse med for høje værdier i grundvandet.

Det helt store problem med PFAS er, at det ikke kommer ud af kroppen igen. Dog skal det nævnes, at der i januar 2022 kom en noget skærpet grænseværdi for indholdet af PFAS i drikkevandet i Danmark.

Den nye værdi var 2 nanogram pr. liter vand, hvilket var en skærpelse på 50 gange i forhold til tidligere grundværdi, viser et notat fra Folketingets Sundhedsudvalg. Det er dog ikke kun i drikkevand at PFAS er et problem.

En ny undersøgelse foretaget af University of Florida har kigget på 21 forskellige producenter af toiletpapir i Nordamerika, Vesteuropa, Afrika, Centralamerika og Sydamerika, og her fandt man PFAS i alle 21 pakker. 

“Toiletpapir bør blive anset som en potentiel kilde til at PFAS kommer ud i spildevandsanlægene,” udtaler en af forfatterne bag undersøgelsen ifølge The Guardian.

Undersøgelsen har ikke kigget på eventuelle konsekvenser ved at tørre sig med PFAS-papir, hvorfor den primære bekymring altså går på toiletpapirets indflydelse på spildevandet.

Mærker som brugte genbrugt papir havde samme andel af PFAS i sig som dem der ikke brugte genbrugt papir.

“Jeg har ikke i sinde at udskifte mit toiletpapir og jeg siger ikke at folk skal ændre på deres forbrug af toiletpapir. Problemet er, at vi nu har fundet endnu en kilde til PFAS, hvilket viser at kemikalier findes alle steder,” siger Jake Thompson, som er hovedforfatter på undersøgelsen.