Chokerende sag ryster skole: To ledere hjemsendt i mulig overgrebssag

Mathias Busekist

84 uger siden

|

26/09/2023
Nyheder
Foto: Google Maps
Foto: Google Maps
To ledere er blevet hjemsendt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Rudersdal Kommune har valgt at hjemsende to ledere fra Søholmskolen.

Der er tale om to ledere, der var havde ledelsesansvar, mens en 27-årig mand blev mistænkt for at have begået overgreb på elever på Søholmskolen

Ifølge en besked fra Aula, som TV 2 har set, bliver det uddybet, at de to ledere bliver hjemsendt for "at sikre mest mulig ro om skolens børn og medarbejdere i en svær tid".

Ydermere står der, at skolens ledelsesteam vil have fokus på at støtte medarbejdergruppen og være tilgængelig for børn, medarbejdere og forældre i dagligdagen.

I sagens centrum er en 27-årig mand, som nu mistænkes for at have stået bag en række overgreb på Søholmsskolen to afdelinger – Bistrup og Toftevang.

Indledningsvist blev han ellers kun sat i forbindelse med et enkelt overgreb på Bistrup-afdelingen, men er altså siden blevet mistænkt for også at have begået overgreb mod elever på skolens Toftevang-afdeling.

Indtil nu er han blevet sigtet og varetægtsfængslet for at have voldtaget en pige under 15 i 2022.

Overgrebet skulle angiveligt have fundet sted på skolens område i Birkerød på et ikke nærmere kendt tidspunkt inden sommeren 2022, mens han var ansat som lærervikar.

"Den igangsatte undersøgelse af den alvorlige sag på Søholmsskolen har desværre vist, at det er nødvendigt at udvide undersøgelsen til også at omfatte afdeling Toftevang," læser en Aula-besked ifølge TV 2.

Han har nægtet sig skyldig i voldtægten, men er videre blevet sigtet for vidnetrusler ved at have truet den unge pige til ikke at fortælle noget om overgrebet til nogen.

Nordsjællands Politi bekræfter nemlig over for TV 2, at han er blevet sigtet for at have begået voldtægt mod en mindreårig skoleelev og efterfølgende have truet hende til ikke at sige noget til nogen.

"Det er en anmeldelse, som Nordsjællands Politi tager meget alvorligt, og derfor har vi indledt en grundig efterforskning," siger Kasper Guldager, der er politikommissær hos Nordsjællands Politi, til TV 2.

Ads by MGDK