Christian Degn med særlig opdatering: "Vi er begge rørte. Og lykkelige"

Skrevet af Sarah S

02/01/2024
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Det betyder noget helt særligt for den populære tv-vært og hans forlovede, Trine.

Dagens topnyheder

Gennem årene har han stået i spidsen for en lang række programmer - herunder blandt andet 'Hammerslag', 'Hvem vil være millionær' og 'Nybyggerne'. Han har desuden også været vært på 'Hjertegalla'.

Sidst men ikke mindst, har han haft sine egne programmer med titlen 'Alt det min far ikke lærte mig', samt 'Degn vil være far'.

I sidstnævnte program åbner Christian Degn ærligt op omkring drømmen om at blive far, og at han har meget nedsat sædkvalitet. 

Privat danner han par med Trine, og de to, var forberedt på, at drømmen om børn nok hjælpes på vej af fertilitetsbehandling. Sådan gik det dog ikke, på naturlig vis blev Trine gravid, og i dag er de forældre til sønnen Vagn. 

Men fertilitetsbehandling og mulighederne for at få det, er stadig noget som betyder meget for parret. 

Derfor har Statsminister Mette Frederiksens nytårstale også rørt dem begge.

Her fortæller statsministeren at man nu vil indføre gratis hjælp til barn nummer to.

"Til jer, der sidder derude og venter på et barn. Alle jer kommende mødre og fædre. Familier i alle regnbuens farver. Som bærer rundt på en hjemløs kærlighed. I får nu mere hjælp. Op til dobbelt så mange behandlingsforsøg. Det træder i kraft allerede i år. Men i aften vil regeringen komme med endnu et forslag. Vi vil også indføre gratis hjælp til barn nummer to, så der forhåbentligt kan komme en lillebror eller lillesøster. Så endnu flere af jer kan skabe den familie, I drømmer om," lød det i talen fra Mette Frederiksen.

Og det er noget som har rørt Christian Degn og Trine dybt.

"Vi begynder 2024 med tårer på kinden. Sikke en nyhed i statsministerens nytårstale! Tak for at lytte @mette. Tak til @tv2danmark for, at I ville sætte barnløshed på dagsordenen. Vi er begge rørte. Og lykkelige," lyder det i et opslag på Instagram fra Christian Degn.