Laurids Gjelstrup
Christian Eriksen i flæsket på træner.
Manchester United er vant til overskrifter, forventninger og et konstant pres, som få klubber kan matche.
Netop derfor vejer ord ekstra tungt, når de kommer fra cheftræneren. I januar skabte Ruben Amorim røre i den engelske storklub, da han offentligt beskrev holdet som måske det dårligste i klubbens historie.
Udtalelsen satte gang i endnu en storm omkring en trup, der i forvejen kæmpede med at leve op til et nærmest umuligt ideal.
Hos spillerne vakte meldingen undren og frustration. Christian Eriksen fortæller i et interview med The Sunday Times, at udtalelsen ikke gjorde noget godt for stemningen i omklædningsrummet.
”Ja, det hjalp slet ikke. Jeg tror ikke, det hjalp spillerne overhovedet,” siger den danske landsholdsspiller og peger på, at der er en klar forskel på, hvad der kan siges internt, og hvad der bør deles med omverdenen.
Ifølge Eriksen lagde ordene et ekstra pres på en trup, som allerede arbejdede hårdt for at finde fodfæste.
Sær kultur
Udtalelsen blev endnu en overskrift i en lang række, og følelsen i truppen var ifølge Eriksen en form for træt resignation.
Presset blev ikke mindre af, at selv succeser på banen ikke for alvor ændrede stemningen i klubben. FA Cup-triumfen og sejren i Carabao Cup blev nemlig modtaget med en bemærkelsesværdig kølighed.
”Det mest mærkelige er også, at man i United ikke rigtig fejrer sejre som Carabao Cup eller FA Cup,” fortæller han og beskriver, hvordan dagene efter titlerne føltes helt almindelige.
I en klub med Manchester Uniteds historie er barren sat så højt, at kun Premier League og Champions League for alvor tæller.
Det skaber ifølge Eriksen en sær kultur, hvor fælles resultater ikke altid bliver anerkendt.
Midtbanespilleren nåede 107 kampe i den røde trøje med otte mål og 19 oplæg, før kontrakten udløb i sommer.
Efter nogle klubfrie måneder fortsatte karrieren i september i Wolfsburg på en fri transfer, langt fra Old Traffords konstante larm, men med erfaringer, der har sat tydelige spor.
