Coop advarer næsten 2 millioner kunder: Konto kan være misbrugt

Skrevet af Nicolai Busekist

09/09/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Næsten to millioner danskere har modtaget en advarsel fra Coop, da flere konti er blevet misbrugt.

Dagens topnyheder

Coop har fredag udsendt en advarsel til næsten to millioner medlemmer.

Det skyldes, at der er en række af deres medlemmer, der har oplevet, at der er uvedkommende, der har fået adgang til deres konto hos Coop.

Af den vej er der et udpluk af de godt og vel to millioner medlemmer, der har fået deres konto misbrugt af.

Det oplyser Coops informationsdirektør, Jens Juul Nielsen, til TV 2.

"Det drejer sig om cirka 40 sager, hvor kunder har oplevet, at deres password er blevet brugt. Vi har en mistanke om, at folk måske er blevet hacket på et andet kort, og så har man set, hvor man ellers kan bruge deres password," lyder det fra Jens Juul Nielsen.

Han fortæller også, at det er et misbrug, der har stået på i en periode på tre måneder. Sagerne er blevet meldt til Datatilsynet, som har til opgave at føre tilsyn med, at alle regler om databeskyttelse bliver overholdt.

Til TV 2 fortæller Jens Juul Nielsen også, at der er tale om ret begrænsede beløb. Det har nemlig ikke været muligt at bruge kundernes betalingskort e.l. Derimod har det været muligt for de uvedkommende at indløse bonuspoint.

I den mail, der er blevet sendt ud til deres næsten to millioner medlemmer, har de opfordret dem til at ændre deres adgangskode.

Ligeledes har de også udsendt en opfordring om, at deres medlemmer tjekker deres elektroniske kvitteringer. Det skal de naturligvis gøre, for at se, om der er blevet foretaget mistænkelige køb på deres konto.

De Coop-profiler, som den eller de uvedkommende personer har fået adgang til, kan bruges til at logge ind i Coops app samt på Coop.dk.